20. november 2019
Rutinerede Jannik Hyldtoft har valgt at forlænge sin kontrakt med Team O.B. Wiik-Dan Stillads. Foto: Team O.B. Wiik-Dan Stillads
Rutinerede Jannik Hyldtoft har valgt at forlænge sin kontrakt med Team O.B. Wiik-Dan Stillads. Foto: Team O.B. Wiik-Dan Stillads
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor profil forlænger med lokalt hold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor profil forlænger med lokalt hold
Sport Sjællandske - 23. oktober 2019 kl. 10:14
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Team O.B. Wiik-Dan Stillads har efterhånden holdet på plads til den kommende sæson, og sportsdirektør Henrik Stegmann har formået at holde på Slagelse-Næstved-holdets største navn. Der var jubel hos Team O.B. Wiik-Dan Stillads, da man for et år siden kunne præsentere Jannik Hyldtoft, som ny holdkaptajn. Den rutinerede sønderjyde, som i flere år har været en del af toppen af dansk cykling havde takket ja til en ledende rolle hos det lokale cykelhold, som dermed fik den ledestjerne, som holdets mange talenter kunne søge råd og vejledning hos under de mange løb.

Den forgangne sæson blev desværre en af de mest problematiske for Jannik Hyldtoft, der gentagne gange blev ramt af sygdom. Derfor fik han aldrig sat det aftryk, som evnerne helt åbenlyst berettiger til.

En enkelt podieplacering blev det til for Jannik Hyldtoft, inden han røg ind i sine sygdomsproblemer.

- Jeg har haft en miserabel sæson i år, så det kan kun gå fremad, konstaterer Jannik Hyldtoft, da Sjællandske fanger ham for en kommentar til kontraktforlængelsen.

Det var ret indlysende for den rutinerede profil, at han ikke kunne slutte en lang og flot karriere med det mest afbudsramte år i karrieren. Derfor får Team O.B. Wiik-Dan Stillads glæde af hans enorme rutine endnu en sæson.

- Jeg kørte vel kun omkring 10 løb i denne sæson, og jeg kan altså ikke slutte på den måde. Det har været vildt frustrerende, for jeg har aldrig prøvet den slags før. Det har været afgørende for, at jeg har valgt at tage et år mere. Jeg vil gerne vise, hvad jeg står for, og så er jeg super glad for at være på holdet, hvor vi har nogle helt fantastiske folk rundt om holdet, siger Jannik Hyldtoft.

Han har tidligere kørt flere sæsoner på Almeborg Bornholm, som er et af landets største cykelhold, men det har alligevel været en kæmpe oplevelse at blive en del af Team O.B. Wiik-Dan Stillads-familien.

- Vi har det som blommen i et æg på det her hold. Det er inspirerende, at vi har så dedikerede folk rundt om holdet, der bare vil gøre alt, hvad der står i deres magt, for at vi skal have det godt på holdet, siger Jannik Hyldtoft.