25. januar 2020
Slagelse-træner Ulrik Balling håber fortsat på, at han kan byde velkommen til nye spillere på et tidspunkt.Foto: Simon Ydesen
gallery icon

Se billedserie

Slagelse-træner Ulrik Balling håber fortsat på, at han kan byde velkommen til nye spillere på et tidspunkt.Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Status quo i 2. divisionstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Status quo i 2. divisionstrup
Sport Sjællandske - 06. januar 2020 kl. 20:52
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så er mission overlevelse skudt i gang i Slagelse.

Normalt plejer første træning efter endt juleferie at være lig med overarbejde til det medbragte kamera, for der er altid en stribe nye spillere, der skal fotograferes. Sådan var det bare ikke i år, da cheftræner Ulrik Balling bød velkommen til den første træningsaften i det nye år for Slagelses 2. divisionstrup.

Ansigter var der til gengæld nok af. Gode gammelkendte ansigter. Blandt andet var Mikkel Luimes mødt op. Han er i gang med genoptræningen fra sin anden korbåndsskade på få år, men humøret var højt, da han hilste på trænerteamet. Det var et fællestræk for alle spillerne, hvor det var tydeligt, at gensynsglæden var stor. Alle var glade for at se hinanden. Måske lige med undtagelse af en enkelt person.

På trods af et særdeles venligt gemyt, så var gensynet med den fysiske træner Tomas Sundmann næppe helt så glædesbetonet for spillerne. Særligt ikke for de spillere, der måske ikke lige har fået passet det medfølgende træningsprogram for december. Sundmann er nemlig kendt som en mester i at få folk i form i løbet af en lang, hård og mørk vinteropstart.

Der var et par nye ansigter i flokken af glade fodboldspillere. Angriberen Isaac Kannah, der sidste vinter var til prøvetræning i netop Slagelse, var mødt op. Han brugte efteråret i Næstved på klubbens sjællandsseriehold, og nu håber man på at kunne få glæde af ham i SBI.

Der er bare lig et lille men.
- Vi ved endnu ikke, hvor vi står i forhold til at måtte bruge ham på vores divisionshold. Der er et spørgsmål i forhold til hans opholdstilladelse, som vi skal have afklaret, men vi håber naturligvis. Lige nu er det dog usikkert, siger sportschef Søren Andersen.

Han kunne også byde velkommen tilbage til Nikolaj Rasmussen, der senest har spillet i Ringsted for klubbens sjællandsseriehold. Umiddelbart ligner det også sjællandsseriefodbold til Nikolaj Rasmussen i foråret.

Ud er forsvundet den ellers stabile højreback Sebastian Ellefsen, der stoppede ved efterårets udgang.

Altså ikke de store markante forstærkninger, som klubbens bestyrelse tidligere har varslet. Snarere tværtimod.

Træner Ulrik Balling er fortsat fast i troen på, at man nok skal finde nye spillere, selvom han sikkert gerne havde set dem træne med ved mandagens træning.

- Vi må se, hvad der sker. Jeg håber stadig på, at vi kan få tilført noget nyt blod, men det er ikke mit bord. Jeg koncentrerer mig om at træne de spillere, jeg har til rådighed, siger Ulrik Balling.

Han har i vanlig stil lagt en plan for, hvad vinteropstarten skal bruges til. Der er naturligvis den obligatoriske konditionstræning, men der er også andre elementer, som Balling kommer til at prioritere.

- Vi skal arbejde på vores spil med bolden. Det er et område, hvor vi meget gerne skal forbedre os, så vi kan skabe flere chancer i forårets kampe, siger Ulrik Balling.

- Det er ikke sådan, at jeg forventer, at vi kommer til at dominere alle kampene, men jeg håber, at vi kan gøre tingene lidt mere klare for alle, så alle ved, hvad det er for nogle måder, vi kan skabe vores chancer på, siger Ulrik Balling.