15. november 2019
- Det var fedt at have et team omkring sig på college. Man bakkede hinanden op, men var samtidig konkurrenter. Men jeg kan også godt lide bare at spille for mig selv, og jeg er glad for at komme videre nu og blive pro. Så er det bare derudaf, siger Peter Staalbo. Foto: usajaguars.com
- Det var fedt at have et team omkring sig på college. Man bakkede hinanden op, men var samtidig konkurrenter. Men jeg kan også godt lide bare at spille for mig selv, og jeg er glad for at komme videre nu og blive pro. Så er det bare derudaf, siger Peter Staalbo. Foto: usajaguars.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Staalbo drømmer om major-titel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Staalbo drømmer om major-titel
Sport Sjællandske - 17. oktober 2019 kl. 09:04
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mark Haastrup har længe været Korsør Golf Klubs eneste spillende pro, men i den kommende sæson får vestsjællænderne endnu en fuldtidsprofessionel på 1. divisionsholdet.

24-årige Peter Staalbo har nemlig besluttet sig for at forlade amatørrækkerne og forsøge sig på Nordic Golf League, der blandt andet består af Ecco Touren.

- Jeg tog beslutningen om at turne pro midt på sommeren, og nu var der ingen grund til at vente længere med at melde det ud, siger Peter Staalbo.

Pro-debuten bliver efter planen ved Nordic Golf Leagues »Winter Series« i Spanien til februar, og så skulle Peter Staalbo gerne være godt forberedt.

I sommer afsluttede han sin college-uddannelse på University og South Alabama, men han er ikke helt færdig med sin gamle skole.

- Jeg tager til USA i januar og træner og spiller derovre, og så regner jeg med at være hjemme en uge, inden jeg tager til Spanien, siger Peter Staalbo.

Vil med i Made in Denmark
Et af målene for Peter Staalbo i den kommende sæson, er at spille sig til en invitation til Europa Tour-turneringen Made in Denmark.

Og på længere sigt er ambitionerne en hel del større.

- Slutmålet er jo at vinde en major, men der er lige et par punkter, der skal klikkes af inden, siger Peter Staalbo.

- I første omgang gælder det om at gøre det så godt, jeg kan på Nordic Golf League, og derefter komme på Challenge Touren. Der er jo meget langt til at kunne spille fast på Europa Touren, men samtidig er der ikke så langt. Selvfølgelig skal man spille godt, men man skal også tage chancen, når man får den, siger han.

Spillemæssigt føler Peter Staalbo sig generelt godt rustet til professionel golf, og han er klar til at arbejde hårdt for at få drømmen til at gå i opfyldelse.

- I USA fik jeg at vide, at jeg er en arbejdshest, så jeg lægger timerne i det og er seriøs. Så nu er det bare med at få lagt en god plan, siger Peter Staalbo, der også godt ved, hvad der skal arbejdes med.

- Min force er mine korte jern og wedges fra 80-150 meter, men jeg skal være bedre med driveren, siger han.

- Og så skal jeg blive bedre til bare at spille. Så jeg arbejder med at tage situationen ud af spil og kun fokusere på, hvordan jeg kan opnå den laveste score.

Satser opsparingen
En ting er golfmæssig forberedelse og noget andet er økonomisk.

Udgifter til rejser, turneringsindskud med mere kan godt løbe op i omkring en kvart million kroner for en hel sæson på den nordiske tour.

- Jeg havde et fuldtidsjob, inden jeg tog til USA, og jeg har også sparet nogle penge op, mens jeg var derovre. Så jeg har lidt af økonomien på plads. Men jeg har selvfølgelig brug for nogle sponsorer, siger Peter Staalbo, der også har tænkt sig at arrangere en stribe såkaldte »networking events« for erhvervsfolk.

- Og jeg vil gerne lave nogle fede arrangementer på ogle fantastiske baner. Så det håber jeg kan trække fok til, siger han.