25. september 2020
- Vi er 10-12 kørere, der kæmper om syv pladser på holdet, men heldigvis har jeg fået skabt mig et godt navn, siger Mikkel Bech Jensen, der stiller op for Wybrzeze Gdansk i den polske liga. Hvornår han kommer i aktion dernede, er dog usikkert på grund af corona-krisen. Foto: Artur Makowski
- Vi er 10-12 kørere, der kæmper om syv pladser på holdet, men heldigvis har jeg fået skabt mig et godt navn, siger Mikkel Bech Jensen, der stiller op for Wybrzeze Gdansk i den polske liga. Hvornår han kommer i aktion dernede, er dog usikkert på grund af corona-krisen. Foto: Artur Makowski
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Speedway-cyklen holder helt stille

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Speedway-cyklen holder helt stille
Sport Sjællandske - 25. marts 2020 kl. 20:00
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg har investeret 250.000 kroer i at få mit grej klar til den nye sæson. Men den står helt stille..., siger Mikkel Bech Jensen.

Lige nu skulle speedway-køreren fra Glumsø have været i Polen for at køre årets første løb for sin klub Wybrzeze Gdansk, men som næsten alt andet sport, er det også sat på pause som følge af corona-krisen.

Ikke engang en uges planlagt træning og test kunne det blive til.

- Det er lukket helt ned i Polen, og det synes jeg er helt fair. Så jeg prøver at holde mig lidt i gang på mountainbike herhjemme, siger Mikkel Bech, der allerede har krøllet de første bookede flybilletter og hotelreservationer sammen.

I stedet håber han, at den hjemlige speedway-liga kan begynde som planlagt i starten af maj.

- Jeg bakker 100 procent op om de tiltag, der er taget. De er helt fornuftige. Men det vil være super nederen, hvis vi ikke kan køre. Man vil jo gerne hjem og vise sine danske sponsorer frem, siger Mikkel Bech, der stiller op for Region Varde Elitesport.

God hjælp fra sponsorer
I øjeblikket er sydsjællænderen endnu mere afhængig af sine sponsorer end normalt på denne tid af året, hvor de første præmiepenge plejer at rulle ind.

- Jo bedre man gør det, jo flere penge tjener man. Jeg får dækket mine rejseudgifter fra Danmark til Polen, men jeg skal selv sørge for mekaniker med mere. Og hvis jeg får nul point i en match, så giver det underskud, siger Mikkel Bech.

Omvendt kan en succesfuld match indbringe op mod 50.000 kroner, men så længe startsnoren er nede, er indtægterne det også.

- Vi er ikke garanteret særlig meget. Det er ikke som en fodboldspiller, der får løn, selv om han er skadet. Jeg har fået første halvdel af et sign-on beløb, men anden rate er udsat, for klubben i Polen har ikke fået alle pengene fra deres sponsorer. Så der er ikke andet at gøre end at vente, siger Mikkel Bech.

- Det er ærgerligt at skulle udsætte sine indtægter, men heldigvis har jeg en god gruppe af sponsorer, der har hjulpet mig, så mit grej er optimeret og klargjort.

Arbejder på kistefabrik
Når Mikkel Bech ikke sidder på sin speedway-cykel arbejder han for en af sine sponsorer, der producerer ligkister.

Jobbet giver både penge til huslejen og mad på bordet, men med corona-virussens hærgen verden rundt giver det også ekstra stof til eftertanke.

- Vi laver 16.000 kister om året, og vi har mere travlt end normalt. Så man tænker da lige en ekstra gang over det i øjeblikket, siger Mikkel Bech.

- Det handler om, at hjælpe mennesker godt afsted, men jeg har arbejdet der i tre et halvt år, så det bliver jo også hverdag - og det er jo »bare træ«. Men når vi laver små kister til børn, så giver det altså en ekstra klump i halsen, siger han.

Har debatten om sexisme taget overhånd?