14. december 2019
Emil Sardal og holdkammeraterne fra Korsør/Tårnborg ydede god modstand i første halvleg mod SUS Nyborg og var foran med to mål ved pausen. Foto: Claus Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Emil Sardal og holdkammeraterne fra Korsør/Tårnborg ydede god modstand i første halvleg mod SUS Nyborg og var foran med to mål ved pausen. Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solgte sig dyrt på Black Friday

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solgte sig dyrt på Black Friday
Sport Sjællandske - 30. november 2019 kl. 10:56
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var susende vind uden for Storebæltshallen fredag aften. Og vindende SUS inde i den.

Topholdet fra SUS Nyborg vandt som ventet Black Friday-opgøret mod Korsør/Tårnborg, men værterne solgte sig noget dyrere, end mange af tilbudsvarerne rundt omkring i butikkerne.

Ved pausen var Korsør/Tårnborg foran 13-11, og på bænken skreg SUS' træner på energi og udstråling fra sine spillere.

I de første 30 minutter viste Korsør/Tårnborg mest af begge dele, og ikke mindst Nicolaj Salmony var flyvende med sikre scoringer fra venstre fløj og på straffekast, og han blev sit holds topscorer med syv mål.

Efter et kvarter var værterne overraskende foran 9-5, og en overtalsperiode gav gode muligheder for at øge føringen. Den blev dog forpasset på lidt for optimistiske afslutninger, og i løbet af de næste syv-otte minutter skrumpede forspringet ind til 9-8.

Det var dog kun en forsmag på, hvad der var på vej.

Efterhånden som luften gik af vestsjællænderne, fik fynboerne bedre og bedre fat.

Det lykkedes Korsør/Tårnborg at holde fast i en føring på 13-11 ved pausen, men da spillet blev genoptaget, tog det kun SUS Nyborg to minutter og 25 sekunder at bringe sig foran med tre mål på stribe.

Det afbudsramte hjemmeholdet gav sig dog ikke og hang på til 18-18, men så var det også slut.

Efter Silas Dinesens udligning på stregen, holdt Korsør/Tårnborg en 12 minutters scoringspause, som gæsterne udnyttede til at bringe sig foran med ni mål.

Med afbud fra Johannes Larsen og Kristian Borowik var værternes træner Jacob Larsen selv trukket i shortsene, men han holdt sig dog på bænken.

Derfra kunne han se SUS Nyborg-trioen Niclas Thyssen, Emil Thorsen og tårnhøje Rasmus Leyinsen blive bedre og bedre undervejs, efterhånden som kræfterne slap op hos de gulblusede - og rødkindede.

I sidste ende blev det til et nederlag på 22-30.

- Det ærgrer mig med de afbud, for jeg synes, vi byder dem op til dans og kæmper med det, vi har. Men vi er ikke brede nok, siger Jacob Larsen, der også godt kunne have ønsket sig et skarpere dommerpar.

- Der var overhovedet ikke nogen linje. De fløjter i øst og vest, og så er det altså svært at spille, siger Jacob Larsen.