12. april 2021
Mikkel Petersen scorede til 1-1 for Slagelse i hjemmekampen mod FA 2000, men i overtiden sikrede gæsterne sig alligevel sejren i en kamp, der blev afviklet i noget dårlige vejr end på dette billede fra arkivet. Foto: Peter Andersen
Mikkel Petersen scorede til 1-1 for Slagelse i hjemmekampen mod FA 2000, men i overtiden sikrede gæsterne sig alligevel sejren i en kamp, der blev afviklet i noget dårlige vejr end på dette billede fra arkivet. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sne, blæst og en spand kold vand i Slagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sne, blæst og en spand kold vand i Slagelse
Sport Sjællandske - 05. april 2021 kl. 15:03
Af Niels Nedergaard

Slagelse B&I måtte indkassere et nederlag på 1-2 i de døende minutter, da holdet 2. påskedag bragede sammen med FA 2000 i et opgør, der bød på stormvejr og sne over Harboe Arena.

Faktisk tilpassede vejrforholdene sig kampbilledet fuldstændigt. For det var to vidt forskellige halvlege. De første 45 minutter var præget af sne og blæst, mens Slagelse B&I på måltavlen var bagud med 0-1.

De rødklædte værter startede ellers kampen bedst, men kom ikke frem til de store chancer i løbet af kampens første kvarter. Herefter satte gæsterne sig på spillet, og det udmøntede sig i et føringsmål efter 18 minutter, da Stefan Nygaard Hansen bragte FA 2000 foran med 1-0.

Resten af første halvleg blev herefter på de blåklædte gæsters præmisser, selvom Slagelse flere gange forsøgte at sætte sig på spillet med bolden. De barske vejrforhold gjorde dog tingene svære for hjemmeholdet, og derfor var stillingen 1-0 til gæsterne ved pausen.

Anden halvleg startede, hvor første slap. Nemlig med en strid vind over Harboe Arena, mens det også var gæsterne fra FA2000, der var bedst. Men ud af det blå dukkede hjemmeholdets Mikkel Petersen op og satte udligningen i nettet for Slagelse. Et skarpt indlæg fra højreside fandt vej til den 18-årige angribers hoved. I første omgang headede han bolden lige på gæsternes keeper, men i andet forsøg fik han skrabet bolden i nettet til 1-1.

Herfra udviklede kampen sig til en stor slagudveksling. Det bølgede frem og tilbage, og der var ingen af de to mandskaber, der formåede at sætte sig afgørende på spillet. Længe lignede det da også, at kampen skulle ende med et uafgjort resultat, men en kamp varer som sagt 90 minutter plus det løse.

Og bedst som vi rundede kampens overtid, dukkede gæsternes Stefan Nygaard Hansen op igen inde foran målet og gjorde det til 2-1 for FA 2000. En kæmpe spand kold vand i hovedet på Slagelse-spillerne, der ikke formåede at ride stormen af. Faktisk udviklede også vejret sig til et sandt snevejr, hvor banen på Harboe Arena var helt hvid, da dommeren fløjtede kampen af.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?