1. juni 2020
Khaled Assar og holdkammeraterne fra Næstved Bordtennis kommer ikke mere i aktion i denne sæson til stor fortrydelse for klubben. Foto: Claus Rasmussen
Khaled Assar og holdkammeraterne fra Næstved Bordtennis kommer ikke mere i aktion i denne sæson til stor fortrydelse for klubben. Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slutspil blev fejet af bordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slutspil blev fejet af bordet
Sport Sjællandske - 27. marts 2020 kl. 06:49
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som så meget andet er også bordtennis-sæsonen forbi på grund af den igangværende coronapandemi. Et alternativt forslag til slutspil udarbejdet af blandt andet Næstved blev forkastet.

Hos Næstved Bordtennis havde man til det sidste håbet på, at man ville holde en dør på klem for en alternativ afvikling af et slutspil i juni, men den ide er fejet af bordet fra forbundsside, hvilket har skabt ærgrelse hos den lokale guldaspirant.

- Naturligvis kan man retfærdiggøre beslutningen om at indstille sæsonen i den nuværende situation, men vi havde håbet, at man ville lytte til vores ønske om at afvente med en endelig lukning af sæsonen, til vi ved, hvor længe den nuværende situation kommer til at fortsætte, siger Henrik Cortz, der for eliteudvalgsformand hos Næstved Bordtennis.

Når han referer til vores ønske er der tale om et fælles forslag fra de tre bedste klubber i ligaen; Roskilde, Næstved og Herlev. Sammen havde de tre klubber udarbejdet et forslag, der gjorde det muligt at afvikle et lynhurtigt slutspil i juni.

- Vi mener helt overordnet ikke, at forbundet havde tabt noget på en udsættelse, men vi har ikke tænkt os at forfølge sagen yderligere. Der er ikke så meget at gøre ved det, og vi må bare konstatere, at der altså ikke bliver noget slutspil i denne sæson, siger Henrik Cortz.

Næstved har de seneste sæsoner været med helt fremme i kampen om DM-guldet uden at kunne vippe suveræne Roskilde af tronen. Det var der imidlertid en realistisk chance for i denne sæson, hvor Næstved har besejret Roskilde i grundspillet.

Det fik guldhåbet til at vokse i Næstved, men det forbliver ved drømmen i denne omgang.

- Det kunne godt være en guldmedalje, vi går glip af. Det er naturligvis ikke sikkert, men vi havde i hvert fald en gylden mulighed i denne sæson. Nu ender det hele sådan lidt uforløst, og jeg må bare sige, at vi gerne have trukket en endegyldig beslutning lidt. Det kan sagtens tænkes, at det stadig ville være samme udfald, men vi mener bare, at det er for tidligt at træffe den gennemgribende beslutning på nuværende tidspunkt, siger Henrik Cortz.

Hos Bordtennis Danmark er formand Anders Mølgaard ikke uforstående overfor Næstved Bordtennis' fremlægning af sagen.

- Jeg kan sagtens forstå deres synspunkt. Hvis jeg vidste, hvordan det så ud på den anden side af påske, så ville jeg nok også gerne vente med at træffe en endelig beslutning, men vi har fra bestyrelsens side vurderet, at det er bedst, hvis vi fik skabt noget ro med en udmelding, og det er derfro, vi har valgt at gøre, som vi gør, siger Anders Mølgaard.

Han forklarer endvidere, at usikkerheden i forhold til tilgængelige spillere også har spillet ind på beslutningen.

- For de bedste holds vedkommende er der flere udenlandske spillere med på holdene. Vi ved ikke, om de kan være med, og hvad med rejser ind og ud af landet. Spillerne skulle også bruge en periode til at træne i efter måske to måneder uden et bat i hånden, så der er ganske enkelt for mange usikkerhedsmomenter, og i denne tid vil vi som sagt gerne skabe noget afklaring, så derfor denne beslutning, siger Anders Mølgaard.

I modsætning til eksempelvis basketball har man ikke i bordtennis valgt at kåre en mester.

- Det havde vi lange drøftelser om, men vi endte med at lade være med at kåre en mester, fordi vi fandt det ville være sportsligt forkert ud fra en stilling i grundspillet. Der er en markant forskel på slutspil og grundspil, og på den baggrund ville det ikke give mening at kåre en mester med vores turneringsstruktur, siger Anders Mølgaard.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?