5. juli 2020
Isaac Kannah var også med. Foto: Simon Ydesen
gallery icon

Se billedserie

Isaac Kannah var også med. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sløve Slagelse tabte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sløve Slagelse tabte
Sport Sjællandske - 24. juni 2020 kl. 20:51
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slagelse leverede en skidt indsats, da man måtte rejse hjem fra Aalborg med et nederlag på 1-2 til Vejgaard.

Der er cirka 322 kilometer fra Harboe Arena i Slagelse til Soffy Road i Aalborg-forstaden Vejgaard. Dermed var det altså en lang bustur, der ventede Slagelse-spillerne i jagten på tre point en onsdag aften. Hjemturen fra den nordjyske hovedstad skulle dog vise sig at blive endnu længere - i hvert fald mentalt.

Kampen mod Vejgaard endte nemlig med et nederlag, der i den grad var selvforskyldt. Det var nemlig svært at se, at Slagelse er et hold, der kæmper for overlevelse i 2. division.

Slagelse-træner Ulrik Balling havde før kampen lagt vægt på, at det sagtens kunne blive en fysisk præget forestilling. Måske derfor havde han valgt at stille med Rasmus Grønne på højrebacken for at bringe tårnhøje Christian "Krølle" Klausen i spil i midterforsvaret.

Som forudsagt af Slagelse-træneren var det bestemt ikke nogen teknisk fodboldfestival, som man blev budt, hvis man var blandt de 75 fremmødte tilskuere.

Det var i stedet en urolig kamp, hvor duelspillet og de lange bolde var et fremherskende element. Kampens første halve time var langt hen ad vejen en opvisning i at sparke lange bolde fra den ene ende til den anden, og derfor blev det til mange boldtab for begge hold.

Mod første halvlegs slutning fik Slagelse bedre greb om spillet, uden at det for alvor blev rigtig godt, men det virkede som om, vestsjællænderne havde fundet en vej til et lille overtag, der dog ikke resulterede i de helt åbne chancer.

Forventningen om mere markant Slagelse-dominans efter pausen gik hurtigt fløjten, da Mathias Hede Mortensen to minutter efter sidebyttet sparkede et frispark flot i nettet. På tilskuerpladserne blev det livligt debatteret, om Slagelse-keeper Oliver Foss skulle have reddet forsøget. Faktum var, at det gjorde han ikke, og det satte Slagelse under pres. Ikke mindst fordi, at flere af de offensive esser ikke ramte dagen. Isaac Kannah virkede mentalt fraværende, og det var meget sigende, at Slagelse fik skabt mere uro i Vejgaard-forsvaret på få minutter end i kampens første 70 minutter, da Mikkel Petersen og Mathias Andersen blev sendt på banen.

Alle anstrengelser viste sig dog nyttesløse, da Vejgaard med fem minutter tilbage af kampen kom på 2-0 efter et dumt boldtab fra Slagelses side. Martin Sloth-Kristensen takkede for gaven og scorede til 2-0.

I overtiden fik Christoffer Thrane reduceret på et straffespark, som energisk var blevet fremtvunget af Mikkel Petersen.

Med Vejgaards sejr er nordjyderne nu kun to point efter Slagelse i tabellen, og der resterer tre runder af nedrykningsspillet. Lørdag gælder det endnu en gyser, når Slagelse får besøg af Ringkøbing, der er det andet hold under nedrykningsstregen.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?