12. juni 2021
Frederik Christensen (i den røde trøje) og resten af Slagelse-mandskabet kunne ikke få bolden i kassen til trods for, at holdet igen spillede foran tilskuere på Harboe Arena Slagelse. Foto: Jens Wollesen
Frederik Christensen (i den røde trøje) og resten af Slagelse-mandskabet kunne ikke få bolden i kassen til trods for, at holdet igen spillede foran tilskuere på Harboe Arena Slagelse. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse tabte knebent til AB

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse tabte knebent til AB
Sport Sjællandske - 09. maj 2021 kl. 14:56
Af Niels Nedergaard

Slagelse B&I måtte indkassere sit andet nederlag på stribe i 2. division, da holdet tabte knebent til AB.

Der var forår i luften med høj solskin og igen tilskuere på lægterne på Harboe Arena, da Slagelse søndag eftermiddag bragede sammen med AB.

Måske de tilbagevendende folk på tribunen satte Slagelse-spillerne ekstra meget op til opgøret. I hvert fald var det et aggressivt hjemmehold, der kom ud til opgøret og fremtvang allerede efter 30 sekunders spil et indkast helt oppe på gæsternes banehalvdel.

Til gengæld var de grønblusede gæster også tændte fra kampens første fløjt, og der gik ikke mange minutter, før Gladxaxe-drengene satte sig på spillet med bolden.

Det medførte efter fem minutter et hjørnespark, hvor gæsternes Mathias Juul Kisum nåede højest og pandede bolden i nettet til 1-0 for gæsterne.

Føringsmålet til AB gjorde, at kampen blev en forholdsvis ensidig affære herefter, hvor gæsterne klart var i teten, mens hjemmeholdet havde svært ved at få sat sit på spillet inde på midten af banen.

Slagelse var dog også farlige i et par enkelte situationer, og efter et kvarters spil var det tæt på at udmønte sig i en stor chance. Bolden hoppede og dansede inde i gæsternes felt, men Mikkel Milton kunne akkurat ikke nå frem til bolden og få sat en afslutning på, og i stedet løb det hele ud i sandet.

Resten af første halvleg blev uden de store højdepunkter, og derfor var stillingen 1-0 til gæsterne, da de to mandskaber tog sig en puster og gik i omklædningsrummet.

Bedre med efter pausen Efter pausen kom hjemmeholdet bedre med i opgøret og var mere på bolden, og i modsætning til i første halvleg var det en meget mere åben affære i begyndelsen af anden halvleg.

Til gengæld blev det 45 meget chancefattige sidste minutter. Tættest på var gæsterne efter en times spil, da en af AB-spillerne tordnede bolden på overliggeren fra kanten af feltet. Slagelse slap dog med skrækken, og dermed var holdet stadig med i kampen.

I stedet udviklede kampen sig til en fysisk omgang, hvor der blev gået til stålet i duellerne. Slagelse-spillerne begyndte at udvise små frustrationer over, at de ikke fik udbytte af, at de var bedre med i kampen efter pausen, og det satte sit spor på resten af opgøret.

Til slut gik gassen helt af ballonen hos hjemmeholdet, og det virkede ikke helt som om, at spillerne på banen trods stor opbakning fra tribunen troede på, at de rent faktisk også kunne få et resultat med fra opgøret.

Kampen endte derfor med et knebent nederlag til Slagelse på 0-1 til AB, og dermed bliver vestsjællænderne fortsat hængende i midten af tabellen i 2. division, hvor holdet er placeret på niendepladsen med 26 point efter de første 22 kampe.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM