29. oktober 2020
Mathias Thomsen er svær at stoppe, når han bryder gennem et forsvar. Han var en væsentlig årsag til, at Slagelse fik en sejr i premieren. Foto:Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Mathias Thomsen er svær at stoppe, når han bryder gennem et forsvar. Han var en væsentlig årsag til, at Slagelse fik en sejr i premieren. Foto:Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse-sejr i premiere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse-sejr i premiere
Sport Sjællandske - 22. september 2020 kl. 00:23
Af John Ringstrøm

Indtil godt 10 minutter ind i 2. halvleg havde det været helt lige mellem Slagelse og Roskildes andethold i håndboldmændenes 3. divisionspremiere.

Fra 12-12 ved pausen til 15-15, da der manglede cirka 20 minutter.

Roskilde fik så en udvisning og Slagelse bragte sig foran med to mål. Derfra meldte hjemmeholdet i Spar Nord Arena sig for alvor ind i kampen med stor energi, fik lukket godt af i forsvaret og begik meget få fejl i angrebet.

På de sidste cirka 17-18 minutter øgede vestsjællænderne føringen, der skiftede mellem tre og fire, og den holdt de til slut, da Slagelse endte med at vinde 23-19.

Dermed kunne oprykkerne sætte de første to point ind på kontoen og dem kommer der formentlig flere af, hvis Per Sabroes tropper kan opretholde samme energi og intensitet i den kommende del af sæsonen.

- Der var fed energi og også mange tilskuere, flere end jeg lige havde regnet med, lød det fra Slagelses lidt overraskende debutant på venstrefløjen, Johannes Slowik. Den tidligere Korsør/Tårnborg-spiller var ellers stoppet med håndbold for at spille lidt fodbold i serie 1-klubben B73, men Sabroe satte ham på banen efter et kvarters tid, og i 2. halvleg nåede han også at score et par fine fløjmål, der var med til at underbygge sejren.

- Mathias Thomsen spurgte mig. Vi er jo også venner privat, og jeg sagde: Lad mig bare prøve. Men fodbold har førsteprioritet. Min krop kan ikke holde til håndbold, så det er ikke meningen, jeg skal spille en hel sæson, sagde Johannes Slowik.

- Jeg er jo skadet hele tiden med knæet. Og skulder og ryg kan heller ikke holde til det, når jeg også skal passe mit job som tømrer. Men jeg gad ellers godt, konstaterer den vævre fløjspiller.

Hans ven og holdkammerat Thomsen var også en af Slagelses store profiler i premierekampen. Han er svær at have med at gøre for et forsvar og sammen med blandt andre de øvrige bagspillere Mathias Vestrup og Jakob Holme gjorde han livet surt for Roskilde-forsvaret.

I Slagelses defensiv var stregspiller Peter Kristensen et godt samlingspunkt, mens Martin Thuesen tog godt fra i målet.

3. division, mænd
Slagelse - Roskilde2: 23-19 (12-12)

Slagelses topscorer: Jakob Holme 8 (1)

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?