22. oktober 2021
Efter at være nede med 2-0 var Slagelse B&I tæt på at tilkæmpe sig det ene point. Kamnpen mod Dalum sluttede dog 2-1 til fynboerne. Foto: Noah Thilemann
Efter at være nede med 2-0 var Slagelse B&I tæt på at tilkæmpe sig det ene point. Kamnpen mod Dalum sluttede dog 2-1 til fynboerne. Foto: Noah Thilemann
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse led nyt nederlag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse led nyt nederlag
Sport Sjællandske - 18. september 2021 kl. 15:02
Af Andreas Lissau

Lørdag var Slagelse B&I taget turen til Fyn, hvor Dalum IF ventede i 3. divisions ottende spillerunde.

Cheftræner Zouher Abdullatif og forsvarsgeneralen Jean-Claude Bozga havde inden opgøret varslet en reaktion efter 2-0-nederlaget i Roskilde sidste weekend - der var brug for »ekstra« indsats hele vejen rundt, lød budskabet.

Reaktionen var da også til at få øje på. Intentionerne var gode. Men en dårlig første halvleg blev dyr for vestsjællænderne.

Kampen startede jævnbyrdigt ud med et aggressivt Slagelse-mandskab i de første ti minutter - herefter var det hjemmeholdet dog på det meste.

Dalum-overtaget blev sat i gang, da værterne på den første reelle chance i kampen bragte sig i spidsen.

En dybdebold blev sendt ned i vestsjællændernes venstre forsvarsside, hvor Marc Nielsen efterfølgende ikke fik lukket af for et fladt indlæg.

Hjemmeholdets angriber, Mads Raben, kom først på bolden og snød både Jean-Claude Bozga og Sebastian Olsen i målet med et træk i stedet for en hurtig afslutning. Intelligent aktion af værternes angriber, der efterfølgende kunne lægge bolden ind i et tomt mål.

Ærgerlig start for det ellers tydeligt tændte Slagelse-hold, der dog tre minutter senere kunne glæde sig over, at det ikke også blev 2-0.

Endnu engang var det i Slagelse-forsvarets højre side den var gal. Marc Nielsen røg på en skudfinte, og Dalum-kanten kunne derfor upresset slå en chip-bold om i bagerste område af feltet til en fremstormende medspiller.

Heldigvis for slagelseanerne kunne de se den store chance blive sparket langt over mål.

I 20. minut spillede vestsjællænderne sig frem til deres første mulighed.

Efter et par fine kombinationer kom Abdul Ouedraogo fri i Dalum-feltet.

Angriberen mistede dog balancen i afslutningsøjeblikket, hvorfor kvaliteten udeblev.

Trods det fine moment fastholdt hjemmeholdet deres dominans.

Dalum var flere gange tæt på at udbygge føringen mod en Slagelse-defensiv i ubalance.

Og i 33. minut blev det en realitet, da Sebastian Olsen i målet fik bokset en hård afslutning tilbage i venstre side af feltet.

En Dalum-spiller kom først på riposten og sparkede resolut læderet i nettet - denne gang uden chance for Slagelse-keeperen, som for anden gang i kampen måtte pille bolden ud af målnettet.

Lidt senere leverede Oussama Djafer-Bey en god aktion med et par fine driblinger og en fin afslutning, der dog ikke voldte fynboernes keeper de store vanskeligheder.

Aktionen skulle blive eneste rigtige lysglimt i første halvleg for Slagelse B&I, der med flere kæmperedninger af Sebastian Olsen ikke kunne brokke sig over, at det forblev 2-0 ved pausefløjt efter en halvleg med et dominerende hjemmehold, der foruden 2-0 på måltavlen også førte afslutningsstatistikken med 11-3.

Aggressiviteten og viljen var til stede. Men en tandløs offensiv og et forsvar i ubalance blev straffet af et veloplagt og velspillende Dalum-hold.

Faktum var dog, at vestsjællænderne stadig havde point inden for rækkevidde, da de gik den noget tunge tur i omklædningsrummet efter de sløje første 45 minutter.

Vestsjællænderne fik da også bedre fat i opgøret fra anden halvlegs begyndelse trods fynboernes fortsatte overtag målt på chancer.

Som anden halvlegen skred frem, trak Dalum sig dog længere tilbage på banen, hvilket affødte flere vestsjællandske muligheder.

Oussama Djafer-Bey var med et hårdt hovedstød tæt på efter et hjørnespark, inden indskiftede Cömert Aga Öcal endelig fik bragt spænding ind i kampen med 11 minutter tilbage.

Den 21-årige offensivspiller tog et glimrende træk ind i banen fra venstrekanten, hvorefter han fra feltkanten endnu flottere sparkede bolden fladt og hårdt ned i det korte hjørne.

Scoringen sprøjtede ekstra liv ind i Slagelse-holdet, som i flere omgange var nærgående i en medrivende afslutning på kampen, der dog sluttede 2-1 til fynboerne.

Nederlaget sender Zouher Abdullatifs tropper ned på rækkens 11. plads, hvor de efter otte kampe står noteret for otte point.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?