11. december 2019
Slagelses nordiske mesterhold består af  (fra venstre) Rajmund Koska, Jakob Islev-Noes,  Kevin R. Sørensen, Mads Borup, Norbert Koska, William Jensen, Maksymillian Mehakovic, Theodor B. Vestbjerg og en stolt træner Ole Løgsted. Forrest er det  Peter Jensen, Markus Borup og Christian Jensen. Privatfoto
Slagelses nordiske mesterhold består af (fra venstre) Rajmund Koska, Jakob Islev-Noes, Kevin R. Sørensen, Mads Borup, Norbert Koska, William Jensen, Maksymillian Mehakovic, Theodor B. Vestbjerg og en stolt træner Ole Løgsted. Forrest er det Peter Jensen, Markus Borup og Christian Jensen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse har nordens bedste vandpolohold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse har nordens bedste vandpolohold
Sport Sjællandske - 08. oktober 2019 kl. 17:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

vandpolo: Det var nogle stolte, men også meget trætte Slagelse-splllere, der natten til mandag vendte hjem fra Stockholm som nordiske mestre for fjerde gang i SSK Waterpolos historie.

Turneringen havde deltagelse af de otte bedste nordiske hold, og vestsjællændernes vej til finalen gik over sejre mod de norske mestre fra Oslo, de finske mestre Turko og Poiisen, der i øjeblikket er nummer to i Sverige.

Kampen mod Polisen blev en gyser, hvor Slagelse-træner Ole Løgsted undervejs blev bortvist efter voldsomme protester.

På afstand kunne han se sine spillere redde en smal 12-11 sejr i land, og dermed var slagelseanerne klar til finalen mod de svenske mestre fra Järfälla, der ligeledes var ubesejret i turneringen.

Guldkampen blev et jævnbyrdigt drama, hvor Slagelse dog var foran det meste af tiden.

Med fire minutter tilbage af opgøret kom Järfälla dog foran 11-10, og så var vestsjællænderne for alvor under pres.

Selv om mesterskaberne blev afviklet i Sverige, var der dog stor opbakning til de danske spillere fra tilskuerpladserne.

- Det gav dem lige det ekstra, der skulle til at score de sidste to vigtige mål, så mesterskabet kom i hus med en »sikker« sejr på 12-11, siger en noget overrasket Ole Løgsted

- I år er klubben ved at spille et nyt ungt hold sammen, så der var bestemt ingen forventninger om at skulle vinde den stærkt besatte turnering, siger træneren.

Gennembrud for talenter
Hvis man ser bort fra Slagelses spillende seniortræner Kevin Sørensen, er gennemsnitsalderen hos de nybagte nordiske mestre kun på 17,3 år.

- Normalt topper en vandpolospiller først omkring de 30 år, så det er klart et hold med fremtiden for sig. Selv afbud fra tre af de normale førsteholdsspillere gav ikke de store problemer for holdet, siger Ole Løgsted.

Finalen blev et gennembrud for den helt unge to-metermand Mads Borup. Den kun 15-årige center forward begyndte med at trække to straffekast og krydrede senere indsatsen med fire scoringer.

Også hans tvillingebror Markus Borup i målet overraskede, og blev trods sin unge alder kåret til turneringens bedste målmand.

- Helt fortjent blev 19-årige Norbert Koska kåret til turneringens bedste spiller. Lillebror Rajmund på 16 blev nummer to på topscorerlisten med 15 mål i turneringen. Men alle spillere skal roses for en fantastisk holdindsats. Klubben ser nu frem til, at Slagelse om få år kan blive vært for mesterskabet, når den nye hal står klar, siger Ole Løgstrup.

cras