8. juli 2020
Slagelse B&I tabte skuffende på hjemmebane 1-2 til Ringkøbing og er ikke fri af nedrykning endnu. Her i aktion mod Vejgaard. Foto: Simon Ydesen
Slagelse B&I tabte skuffende på hjemmebane 1-2 til Ringkøbing og er ikke fri af nedrykning endnu. Her i aktion mod Vejgaard. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse hænger fast i suppedasen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse hænger fast i suppedasen
Sport Sjællandske - 27. juni 2020 kl. 16:52
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var rigtig gode muligheder for at spille sig nærmest i sikkerhed for Slagelse B&I i lørdagens 2. divisionskamp hjemme mod bundproppen Ringkøbing.

Tidligere på dagen havde Vejgaard tabt til Hillerød, og kunne vestsjællænderne tage tre point mod holdet fra Vestjylland, ville der være fem point ned til nedrykning med to kampe tilbage.

Men slagelseanerne missede den gyldne mulighed. Spillet nåede slet ikke samme højder som eksempelvis hjemme mod Sydvest og modløsheden fik overtaget jo længere kampen og stillingen skred frem i kampen.

Ringkøbing kom foran 1-0 på et flot langskud af Dennis Juelsgaard minuttet før pausen, og et lille kvarter inde i 2. halvleg på 2-0 efter et noget sløvt dømt straffespark. Forseelsen af Rasmus Søe var for så vidt god nok, men dommeren var noget langsom til at dømme det.

Cheftræner Ulrik Balling foretog en tredobbelt udskiftning et minut senere og på Mikkel Petersens første boldberøring reducerede den unge SBI-spiller.

Mere blev det dog ikke til for værterne, der dog ved Christoffer Thrane havde en stor mulighed i tillægstiden. Men hans afslutning endte lige på den tidligere FC Vestsjælland-keeper Mads Petersen. Også Martin Jensen havde et sidste godt gennembrud, hvor adressaten manglede foran mål.

Slagelse kan dermed skuffende konstatere, at netop Ringkøbing nu kun er to point efter

Begge hold mangler to kampe. Slagelse mangler VSK Aarhus hjemme og Dalum ude, mens vestjyderne har FA2000 på udebane og Holbæk hjemme. Det er lagt op til en gyserafslutning i 2. divisions kvalifikationsspil.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?