24. oktober 2020
Sidst Holbæk i de blå bluser var på besøg i Slagelse vandt de 29-25. Det var i februar 2019 i 3. division. Nu skal det blive spændende, om magtbalancen er tippet til den anden side, når de to hold tørner sammen torsdag aften. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Sidst Holbæk i de blå bluser var på besøg i Slagelse vandt de 29-25. Det var i februar 2019 i 3. division. Nu skal det blive spændende, om magtbalancen er tippet til den anden side, når de to hold tørner sammen torsdag aften. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse går styrket ind til ny sæson

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse går styrket ind til ny sæson
Sport Sjællandske - 24. september 2020 kl. 06:15
Af John Ringstrøm

Det er lige på og hårdt med et lokalopgør fra start, når Slagelse HKs 3. divisionskvinder indleder sæsonen torsdag aften.

Det sker i Holbæk Sportsby, hvor det sammensatte Holbæk/Jernløse-hold tager imod.

- Vi glæder os helt vildt til at spille om point. Det har vi ikke gjort siden 9. marts. Og så er det jo en fed start med lokalopgør, siger Slagelse-træner Sebastian Hedemand, der ikke rigtig ved, hvad han skal forvente af modstand.

- Holbæk vandt med otte over Lammefjorden i weekenden, men kun med 16-8, så de må have haft svært ved at score på vores gamle keeper Sarah Hargreaves, der står for Lammefjorden, siger Hedemand.

- Vi har helt sikkert en chance mod Holbæk, men jeg glæder mig til at se, hvad de kommer med.

Slagelse-træneren har selv fået en ny keeper til klubben i skikkelse af Kristine Vælte, der sammen med blandt andre den norske højreback/fløj Ida Skjellerud er kommet til fra den nedlagte Slagelse-klub B91.

- Vi har fået fem-seks spillere fra B91, hvor af de to er med på førsteholdet. Og ellers har vi holdt på alle fra sidste sæson, siger Sebastian Hedemand, der har omkring 27 spillere til træning.

Blandt andre rutinerede Sandie Dieu, der også lige nåede at være lidt med i slutningen af sidste sæson.

- Hun vil give den fuld skrald i år. Men det er dejligt med så mange. Vi er også kommet godt i gang og har haft nogle gode træningskampe. Vi har vundet over Dalby og Hillerød, mens vi har tabt med otte til Nyborgs 3. divisionshold. Men det var vores egen skyld. Vi var bagud med ni ved pausen. Men vi glæder os til turneringen og så må vi se, om vi kan »huske« det, siger Hedemand med et smil.

Hans og assistenttræner Ditte Thestrups hold sluttede sidste corona-forkortede sæson på en syvendeplads. Men Slagelse manglede at spille to kampe - begge mod hold under sig i tabellen - så den placering var formentlig blevet forbedret, hvis de havde fået lov at spille til ende.

- Det helt klare mål er at undgå nedrykning, men vi snakker egentlig bare om at slutte bedre end i sidste sæson. Det vil sige, at vi i hvert fald skal i top-8. Vi glæder os, men jeg kender faktisk ikke ret mange af holdene, vi skal møde, konstaterer Sebastian Hedemand.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?