14. november 2019
Morten Rasmussen er fortid i Slagelse som assistenttræner. Han bliver afløst af Rasmus Ølegaard. Foto: John Ringstrøm
Morten Rasmussen er fortid i Slagelse som assistenttræner. Han bliver afløst af Rasmus Ølegaard. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse fyrer assistenttræner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse fyrer assistenttræner
Sport Sjællandske - 01. november 2019 kl. 18:25
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Morten Rasmussen er ikke længere assistenttræner i Slagelse, der har fyret ham som optakt til den meget svære udekamp mod FC Helsingør.

For cirka et år siden blev Morten Rasmussen hentet til Slagelse som assistenttræner for klubbens divisionshold. Han kom fra Taastrup, hvor han havde været cheftræner for klubbens danmarksseriehold.

Dengang var sportschef Søren Andersen begejstret for tilgangen af den erfarne fodboldtræner, men nu er det samarbejde en saga blot.

- Jeg fik via mail at vide, at jeg var fyret. Ansættelsen af mig har set i baspejlet nok været en fejl, for jeg var nok ikke manden, de havde brug for til den rolle, siger Morten Rasmussen til Sjællandske.

Den nu tidligere assistenttræner i Slagelse gør ingen hemmelighed ud af, at han og cheftræner Ulrik Balling ikke ser fodbold på den samme måde.

- Helt fundamentalt er vi vidt forskellige i den måde, vi ser fodbold på. Jeg har intet imod Ulrik som person, men matchet mellem ham og jeg har bare ikke været godt, siger Morten Rasmussen, der understreger, at han har mod på et nyt trænerjob. Gerne på serieniveau.

På samme måde som Morten Rasmussen er meget åben omkring sit forløb og oplevelser i klubben, er sportschef i Slagelse B&I Søren Andersen også ret klar i mælet.

- Årsagen til den her udgang på det hele er, at vi havde et dårligt match mellem Ulrik og Morten. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Det nåede til et punkt, hvor det ikke kunne fortsætte, så derfor måtte det ende sådan her, forklarer Søren Andersen.

Han har ikke noget skidt af udsætte på Morten Rasmussens trænerfaglige egenskaber.

- Morten er en dygtig cheftræner. Han er bare ikke assistent, siger Søren Andersen.

Her påpeger Morten Rasmussen, at hans skifte til Slagelse var motiveret af en udsigt til at kunne blive førsteholdstræner i klubben i løbet af en overskuelig fremtid.

- Søren gjorde det klart for mig, at klubben ledte efter Ulriks afløser på sigt, og det var derfor, at jeg stoppede som cheftræner i en danmarksserieklub for at blive assistent på et 2. divisionshold. Det er et indtryk, jeg har fået bekræftet flere gange siden, siger Morten Rasmussen, der nu helt afgjort ikke bliver cheftræner i Slagelse.

Den del af historien har Søren Andersen ingen kommentar til. Han kan i stedet glæde sig over, at man har overtalt en gammel kending til at vende tilbage.

- Rasmus Ølegaard, der tidligere har været assistent for Balling, afløser Morten og bliver igen assistenttræner for Ulrik Balling. Det er i første omgang en aftale, der gælder frem til vinterpausen, men vi håber meget på, at det kan blive forlænget frem til sommer, siger Søren Andersen.