20. september 2019
Christoffer Thrane måtte udgå med en skade mod B93. Foto: Simon Ydesen
Christoffer Thrane måtte udgå med en skade mod B93. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse fik ikke udnyttet overtal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse fik ikke udnyttet overtal
Sport Sjællandske - 08. september 2019 kl. 14:55
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slagelses spillede stort set hele anden halvleg med en mand i overtal som følge af årets måske største fejldom på Harboe Arena Slagelse.

Kort efter pausen blev B93s Adam Jørgensen præsenteret for sit andet gule kort i en situation, hvor kampens i øvrigt meget uheldige dommer mente, at han filmede, hvilket hele stadion kunne se ikke var tilfældet.

Den udvisning betød, at B93s ellers solide spilovertag fra de første 45 minutter blev annulleret. Lidt paradoksalt blev B93 markant farlige af at spille på omstillinger, mens Slagelses manglende kvaliteter med bolden i den grad blev udstillet.

Ideforladt boldflytteri blev vejen frem for Slagelse, mens B93 var giftig på flere kontrachancer.

Faktisk bør Slagelse først og fremmest takke keeper Oliver Foss for, at det blev til et enkelt point via 0-0.

Værre var, at angrebsprofilen Christoffer Thrane måtte udgå med en skade kort før pausen. Det blev tydeligt i løbet af anden halvleg, at han er umulig at erstatte for træner Ulrik Balling, der må håbe, at angriberen snart er klar igen.