17. september 2021
To af Slagelses måske nye spillere i den kommende sæson. Nikodem Kowalski (t.v.) er ret sikker på at fortsætte i den røde trøje, mens klubben skal snakke med Abdul (th), der scorede to gange mod Holbæk. Foto: John Ringstrøm
gallery icon

Se billedserie

To af Slagelses måske nye spillere i den kommende sæson. Nikodem Kowalski (t.v.) er ret sikker på at fortsætte i den røde trøje, mens klubben skal snakke med Abdul (th), der scorede to gange mod Holbæk. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse bedst i lokalrivaltest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse bedst i lokalrivaltest
Sport Sjællandske - 29. juli 2021 kl. 00:11
Af John Ringstrøm

Sæsonstarten i fodboldens 3. division og danmarksserien er ikke langt væk, så det begynder at snerpe til for henholdsvis Slagelse B&I og Holbæk.

De to vestsjællandske mandskaber havde sat hinanden stævne på træningsbanen i Slagelse onsdag aften, og her gav slagelseanerne løfter om, at de er ved at få stablet et hold på benene, der kan gøre sig i den kommende, laveste division.

Godt nok startede Holbæks nedrykkere til danmarksserien bedst og burde reelt have scoret mindst et eller to mål indenfor det første kvarter, men specielt tilbagevendte Marcus Stoltenberg havde ikke fundet skarpheden frem, selv om både opspil og intentionerne var rigtig gode fra de blåblusede gæster i kampens indledende fase.

Herefter kom hjemmeholdet mere ind i kampen. Slagelses mulige, nye angriber Abdul var pågående og fik bolden i nettet, men havde forinden lavet frispark mod Holbæk-keeper Mikkel Kvist i en luftduel.

Abdul havde dog fået færten af målet og inden pausen havde prøvespilleren nettet to gange. Efter en halv times spil rundede han Kvist, der ikke fik fat i bolden, og tre minutter før pausen behandlede Abdul bolden fint, Kvist fik igen ikke fat i den, og så kunne Slagelse-angriberen tippe bolden over Holbæk-keeperen.

- Abdul laver to mål og viser noget kynisme. Nu må vi se, om vi kan få en snak med ham. Der er selvfølgelig stadig noget, der skal arbejdes med, siger Slagelse-træner Zouher Abdullatif.

Cheftræneren gav også chancen til de to tidligere AB Tårnby-spillere Nikodem Kowalski og Traoré, der gjorde fine indtryk.

- Vi håber, at vi kan beholde dem. Efter den her kamp er det nu vigtigt, at vi bliver klogere på, hvad vi skal prioritere i de næste træningspas, siger cheftræneren.

Abdullatif var ikke just tilfreds med kampens indledning, men han manglede også forsvargeneral Jean-Claude Bozga, der stadig er på ferie - ligesom Jacob Christensen og Mikkel Petersen heller ikke var med.

Slagelse-chefen var langt mere tilfreds med resten af opgøret. Også at nytilgangen Cömert Aga Öcal fik lukket opgøret et kvarter før tid ved at komme først på bolden og prikke den forbi Holbæks indskiftede målmand Nikolaj Korsbæk.

- Vi vinder en kamp, og det er jeg glad for. Det var rigtig fine takter og det begynder at ligne et hold. De havde lidt for let ved at komme til chancer i starten, men vi er også max udfordret på relationer. Det er tæt på et nyt hold, og forsvaret bestod af nye backs, en førsteårs senior og en andenårs U19-spiller i midterforsvaret, siger Zouher Abdullatif.

Holbæk-træner Marc Thevis havde også gerne set sit hold bringe sig foran i kampens start.

- Vi gør det rigtig godt i starten af begge halvlege, men specielt i slutningen af 2. halvleg er det ikke godt. 1. halvleg er mere lige med en lille overvægt til os. Men det blev mere på Slagelses præmisser, for man kunne tydeligt se, at de havde lidt flere at skifte med, og at de formmæssigt er lidt foran os. I det åbne spil gør vi det til tider rigtig fint. Jeg er meget fortrøstningsfuld. Vi skaber ok med chancer, siger Thevis, der havde hele 11 spillere væk af forskellige årsager til onsdagens opgave.

- Vi er stadig i fuld gang med at bygge holdet op. Vi gør alle i klubben alt, hvad vi kan. Jeg er utrolig glad for dem, vi har, men vi skal nok have et par stykker til, siger Thevis, der også har lidt defensive udfordringer at arbejde med.

- For Slagelse var det jo som at have fødselsdag og juleaften på samme dag hos skilsmisse-forældre. En kæmpe gave-regn, som vi giver dem. Ellers er det jo ikke fordi, skudene piver om ørerne på os. Vi skal sørge for at få sat en prop i rent defensivt, og være en del mere kyniske, konstaterer Holbæk-træneren.

Synes du, at kommunen er der for dig?