20. november 2019
Tirsdag var Selena Piek skuffet, men onsdag kunne Skælskør-spilleren juble over en sejr i Denmark Open. Foto: Claus Rasmussen
Tirsdag var Selena Piek skuffet, men onsdag kunne Skælskør-spilleren juble over en sejr i Denmark Open. Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skuffelse blev afløst af smil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skuffelse blev afløst af smil
Sport Sjællandske - 16. oktober 2019 kl. 19:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag spillede Selena Piek en fantastisk mixeddouble i 1. runde af Denmark Open, men tabte. Onsdag leverede Team Skælskørs hollænder så en mere jævn indsats i damedouble. Men vandt til gengæld.

Og forskellen på de to resultater var da også lette at aflæse på Skælskør-spilleren.

- Jeg synes, jeg spillede bedre i går, men det føles altid godt at vinde..., siger Selena Piek med et stort smil.

Sammen med Cheryl Seinen vandt hun 21-17, 21-17 over Hsu Ya Ching og Hu Ling Fang fra Taiwan.

- Det er et godt par, men jeg følte mig mere i kontrol i mixeddoublen. Jeg syntes, jeg lavede lidt for mange lette fejl, som jeg ikke bør i dag - og stressede også lidt, siger Selena Piek efter sejren over verdensranglistens nummer 36.

Her ligger de hollandske European Games-mestre nummer 23, så sejren var ikke ligefrem en overraskelse.

- Det var en god lodtrækning for os. Det er svært at få en bedre i en Super 750 turnering. Men det var en god sejr, som giver nogle gode point til OL-kvalifikationen, siger Selena Piek.

I 2. runde torssdag skal hollænderne op mod Yuki Fukushima og Sayaka Hirota.

De andenseedede japanere slog Majken Fruergaard og Sara Thygesen så overbevisende som 21-9, 21-10. Men Selena Piek er ligeglad.

- Sidste år slog vi verdensmestrene i 1. runde af Denmark Open. Så det betyder ikke noget, hvem vi skal møde, siger hun med et grin.

I damesingle fik Team Skælskørs russer Evgeniya Kosetskaya kun en enkelt kamp. Hun tabte 14-21, 21-16, 18-21 til Aya Ohori fra Japan.