31. juli 2021
Frederik Søgaard og Selena Piek gav Skælskør en fin start med sejr i 1. mixeddouble, men desværre for vestsjællænderne måtte de se sig slået 1-5 i semifinalen mod Skovshoved. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Frederik Søgaard og Selena Piek gav Skælskør en fin start med sejr i 1. mixeddouble, men desværre for vestsjællænderne måtte de se sig slået 1-5 i semifinalen mod Skovshoved. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skælskør missede DM-finalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skælskør missede DM-finalen
Sport Sjællandske - 22. juni 2021 kl. 22:25
Af Claus Rasmussen

Vendsyssel og Team Skælskør sluttede som nummer et og to i grundspillet i Badmintonligaen helt tilbage i februar.

Men når guld- og sølvmedaljerne skal fordeles onsdag aften i Brøndby Hallen, bliver det et opgør mellem Værløse og de forsvarende mestre fra Skovshoved.

Værløse åbnede Final 4-stævnet med en overraskende 5-1 sejr over Vendsyssel tirsdag eftermiddag, og om aftenen fulgte Skovshoved trop med en næsten lige så sikker sejr over Team Skælskør.

På forhånd havde vestsjællændernes sportschef Steen Schleicher Pedersen luret, at »skovserne« ville stille op med Viktor Axelsen på holdet - selv om det helt store danske navn er i fuld gang med forberedelserne til OL.

Med Axelsen på holdet var Skovshoved storfavoritter i de to herresingler, og derfor satsede vestsjællænderne benhårdt på doublerne for at finde en vej til de fem nødvendige sejre.

Det begyndte da også fint, da både Frederik Søgaard/Selena Piek og Mads Pieler Kolding/Imke van der Aar vandt første sæt i de to indledende mixeddoubler.

Desværre for Skælskør slap Kolding og van der Aar grebet om Joel Eipe og Mette Poulsen og tabte klart i tre sæt, og dermed var der ekstra pres på klubkammeraterne på nabobanen.

Piek og Søgaard holdt fast og udlignede til 1-1, men det varede ikke længe, før Skovshoved igen var foran.

Skælskør havde »solgt« 2. herresingle og sat doublespilleren Ruben Jille på holdet mod stærke Rasmus Gemke, og det blev en kort forestilling.

Gemke vandt 21-5, 21-9, men den næste Skovshoved-sejr blev endnu lettere.

I 2. damesingle var der ingen en doublespiller på banen for Skælskør - men ikke ret længe.

Efter bare fem point trak Imke van der Aar sig fra kampen mod Sophia Grundtvig, og så var Skovshoved foran 3-1.

Helt efter planen gjorde Viktor Axelsen det til 4-1 for de forsvarend mestre, men Skælskørs hollænder Mark Caljouw strittede faktisk flot imod og var foran langt hen i både første og andet sæt.

I sidste ende vandt Axelsen dog 21-17, 21-16, og så manglede Skovshoved kun én sejr for at sikre sig finalepladsen.

Omvendt skulle Team Skælskør gøre rent bord i 1. damesingle, damedoublen og begge herredoubler, og i hvert fald Selena Piek og Alyssa Tirtosentono kæmpede hårdt for det.

Hollænderne overlevede otte sætbolde mod Mette Poulsen og Sara Lundgaard og misbrugte selv fire, inden Skovshoved-parret til sidst tog sættet med 30-29.

På nabobanen fik Skælskørs russer Evgeniya Kosetskaya næsten slæbt en sejr hjem med Viktor Axelsens bedre halvdel Natalia Koch Rohde i damesinglen, men kampen sluttede ved 20-13 i andet sæt.

Da vandt Mette Poulsen og Sara Lundgaard nemlig 21-13 i damedoublen.

- Desværre vandt det bedste hold, sagde Team Skælskørs sportschef Steen Schleicher Pedersen med et glimt i øjet til TV2 Sport, inden han skulle i gang med at sætte sit hold op til bronzekampen mod Vendsyssel onsdag klokken 13.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?