17. september 2021
Ahmad El Ahmad går glip af årets sjællandske mesterskaber på grund af en brækket kæbe.<br>
Privatfoto
Ahmad El Ahmad går glip af årets sjællandske mesterskaber på grund af en brækket kæbe.
Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skader holder lokale topboksere ude af SM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skader holder lokale topboksere ude af SM
Sport Sjællandske - 15. september 2021 kl. 11:16
Af Claus Rasmussen

Sidste år blev Ahmad El Ahmad diskvalificeret i finalen ved de sjællandske mesterskaber, men Korsør-bokseren får desværre ikke mulighed for at revanchere sig i år.

Weekendens mesterskaber i DGI Huset i Vordingborg bliver nemlig uden den 22-årige korsoraner.

Under en sommerferie i Bulgarien var han så uheldig at brække kæben og er derfor tvunget til at holde pause fra bokseringen.

- Jeg var i Sunny Beach med en gruppe drenge, og vi var rigtig, rigtig fulde. På et diskotek var der nogle højborde, som vi dansede på..., siger Ahmad El Ahmad, der faldt ned og senere vågnede på et hospital med sting i hagen og en brækket kæbe.

- Jeg havde jo pause fra boksningen og skulle bare hygge mig lidt. Men jeg har ikke været så heldig på det sidste. Jeg har ikke bokset siden SM sidste år, for så kom coronaen, og derefter brækkede jeg hånden. Men nu er den i orden igen, og jeg er også begyndt at træne. Så forhåbentlig er jeg 100 procent klar til kamp igen til februar, siger Ahmad El Ahmad.

Heller ikke Korsørs danske mester Emil Kot er med ved SM.

Letsværvægteren døjer stadig med en skade i albuen, som han pådrog sig under netop DM for snart et år siden.

- Jeg har stadig et skadet ledbånd, så jeg tager fri denne sæson, siger Emil Kot, der håber, at specifik styrketræning med tiden kan hjælpe ham af med skaden.

Med Ahmad El Ahmad og Emil Kot ude af spillet, er Maher Khatip fra Korsør Amatør Bokseklub ene om at repræsentere de lokale bokseklubber ved det rigtige SM for seniorer.

Maher Khatib, der netop er kommet til klubben fra Slagelse, stiller op i fjervægt, mens Levi Chekisi er tilmeldt i U19 letvægt.

I alt er der 24 boksere til start ved SM på tværs af vægtklasser, alder og køn.

Til gengæld er der 59 deltagere ved de sjællandske begyndermesterskaber.

Her stiller Slagelse Bokseklub med både Sohail Said i letsværvægt; Havel Khalef i U19 letweltervægt, Lucas Petersen i U17 bantamvægt, Daoud Suliman i U17 fjervægt og Malthe Messerschmidt i U17 weltervægt.

Korsør Amatør Bokseklub har Ahmad El Ahmads lillebror Mohammed El Ahmad med i U19 letweltervægt, mens Emilie Rohrberg stiller op i kvindernes letmellemvægt.

Endelig er Jazper Nielsen i U17 letweltervægt den eneste deltager fra Tårnet 74 fra Vordingborg.

Lodtrækningen til mesterskaberne finder sted umiddelbart inden starten på fredag.

Synes du, at kommunen er der for dig?