4. august 2020
- Jeg står stadig sidst på plakaten, men det hjælper da lidt på det, siger den danske mester Christian Sigsgaard, der er ved at skabe sig et navn i tennisverdenen, og her hjælper udtagelsen til landskampen mod Sverige også med. Foto: Dansk Tennis Forbund
- Jeg står stadig sidst på plakaten, men det hjælper da lidt på det, siger den danske mester Christian Sigsgaard, der er ved at skabe sig et navn i tennisverdenen, og her hjælper udtagelsen til landskampen mod Sverige også med. Foto: Dansk Tennis Forbund
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sigsgaard glæder sig til landskamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sigsgaard glæder sig til landskamp
Sport Sjællandske - 14. juli 2020 kl. 21:41
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Christian Sigsgaard fra Næstved debuterede på Davis Cup-holdet mod Sverige i 2015, og nu kan den 23-årige sydsjællænder se frem til endnu en tennis-landskamp mod arvefjenderne.

Den nybagte danske mester i herresingle og mixeddouble er nemlig udtaget til det danske hold, der møder Sverige i Farum 25. og 26. juli.

- Det er mega fedt. Det er lidt på højkant, og så er det mod Sverige, hvor man gerne vil gøre det godt. Så der skal nok blive tænding på, og det kommer forhåbentlig også en del tilskuere, siger Christian Sigsgaard, der stiller op for Gentofte.

De øvrige spillere på det danske hold til UTR Leschly Challenge er stortalentet Holger Rune og den rutinerede Davis Cup-kaptajn Frederik Løchte, mens Sverige stiller med Elias Ymer, Filip Bergevi og Markus Eriksson.

Landskampen består af to singler lørdag og en double og to singler søndag, og arrangørerne fra Leschly Tennis Foundation har sørget for, at der 100.000 kroner til det vindende hold. Taberne må nøjes med 30.000 kroner.

Det er Jan Leschly, der lægger navn til fonden og Christian Sigsgaard glæder sig over, at den tidligere topspiller på den måde give tennissporten i Danmark et skub.

- Leschly Tennis Foundation stod også bag en turnering i Farum for nogle uger siden. Og det er dejligt, at der sker noget og tennissporten får lidt omtale, siger nyprofessionelle Christian Sigsgaard, der foreløbig må kigge langt efter internationale turneringer med ranglistepoint på spil.

- Der er forskellige private turneringer runder omkring, men der er ingen, der ved, hvornår de rigtige turneringer åbner op, siger Christian Sigsgaard.

I denne uge får Christian Sigsgaard dog lidt yderligere kamptræning med den traditionsrige Leschly Cup i Aarhus.

Danmarksmesteren er seedet som nummer to skulle tirsdag eftermiddag have mødt Anders Grinderslev i 1. runde. Programmet blev dog kraftigt forsinket på grund af regn.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?