14. juli 2020
De fire, stærke danskere, der gjorde god reklame for tennis i pinsen. Fra venstre Christian Sigsgaard, Holger Rune, Frederik Løchte Nielsen og Johannes Ingildsen. Foto: Leschly Tennis Foundation
De fire, stærke danskere, der gjorde god reklame for tennis i pinsen. Fra venstre Christian Sigsgaard, Holger Rune, Frederik Løchte Nielsen og Johannes Ingildsen. Foto: Leschly Tennis Foundation
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sigsgaard fik vist sig godt frem i stærkt felt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sigsgaard fik vist sig godt frem i stærkt felt
Sport Sjællandske - 02. juni 2020 kl. 06:26
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

International tennis er lukket ned for tiden, så i stedet samledes den danske herreelite i Farum i weekenden til UTR Leschly Challenge.

Her indledte Christian Sigsgaard fra Næstved lørdag med at slå den tidligere doublevinder i Wimbledon, Frederik Løchte, klart i to sæt, og det gav en søndagsfinale mod det 17-årige stortalent fra HIK Holger Rune, der i sin semifinale slog Johannes Ingildsen ligledes i to sæt.

Det blev lidt af et brag af en finale på gruset i Farum, hvor Sigsgaard startede bedst og bragte sig foran 4-2 i første sæt. Rune udlignede og det blev også til en tie-break efter 6-6. Her viste Holger Rune sig at være skarpest ved at vinde den 8-6.

- Jeg spiller godt i første sæt og i tiebreaken kunne det gå begge veje, siger Christian Sigsgaard.

Den unge HIK-spiller var ovenpå i andet sæt, hvor det ellers var tæt indtil 2-2. Så brød Holger Rune Sisgaards serv og siden holdt han sin egen, hvilket bragte ham foran 4-2.

Et servees fra Sisgaard i det følgende parti holdt Rune på afstand, men det lykkedes igen at bryde Sisgaards serv, så Rune kom foran 5-2 og siden kunne serve sejren hjem.

- I andet sæt spiller han godt. Jeg kommer aldrig ind i hans servepartier, erkender sydsjællænderen, der dog kunne »trøste« sig med at tage andenpræmiechecken på 30.000 danske kroner.

Holger Rune indkasserede en førstepræmie på 50.000 kroner, og det fortæller lidt om et ganske attraktivt event for spillerne, der blot havde familie og trænere på tribunerne. Til gengæld var der god fokus på turneringen med live-sending på TV2 Sport.

- Det var et fedt event med kamera og det hele. Det er selvfølgelig meget rart at få penge for at vinde en kamp, men det var ligeså meget stævnet med kvalitetsmodstandere, der var godt. Det var fedt at slå Løchte i semifinalen. Det betyder ikke kun meget for mig, men også for sporten generelt med den opmærksomhed. Jeg håber, folk og tv kan få øjnene lidt op for, at tennis er en god sport. Måske kunne de starte med at sende lidt mere fra DM og holdkampe, mener Christian Sigsgaard.

Han er netop vendt hjem efter fire år på college i USA, så det var en ganske fin måde at indlede sin professionelle karriere på.

- Det har jo lidt lange udsigter med international tennis, så mon ikke de fleste af os kommer til at spille nogle turneringer herhjemme. Jeg tror, de snart åbner op for det, og jeg regner også med at stille op til DM sidst på måneden og nogle holdkampe for Gentofte, fortæller 23-årige Sigsgaard, der fik vist sit høje niveau i Farum.

- Det er jo ikke så meget, jeg har fået spillet. Jeg blev i USA, da de lukkede ned i Danmark, men måtte så tage hjem, da de også begyndte at lukke derovre. Herhjemme har jeg spillet lidt på private baner, og når jeg har trænet, har det været fint. Det handler om at få nogle timer ind, siger Næstved-drengen.

I bronzekampen vandt Frederik Løchte Nielsen i tre sæt, 3-6, 6-3, 6-3 over Johannes Ingildsen og kunne køre hjem med 15.000 kroner, mens Ingildsen fik 5000 kroner for fjerdepladsen.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?