28. september 2020
Fra venstre er det Kasper Hansen, Ismail Hidiroglu, Adam Larsen og Onur Cingin. De er alle nye i B73. Foto: Simon Ydesen
gallery icon

Se billedserie

Fra venstre er det Kasper Hansen, Ismail Hidiroglu, Adam Larsen og Onur Cingin. De er alle nye i B73. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Serieoptakt: Ny træner er lig med ny spillestil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Serieoptakt: Ny træner er lig med ny spillestil
Sport Sjællandske - 13. august 2020 kl. 22:13
Af Simon Ydesen

Han har selv spillet på førsteholdet i B73, men de seneste år har Umid Ghadimi helliget sig rollen som træner for klubbens andethold. Det er sket med stor succes og en oprykning til følge. Derfor råder man i B73 nu over et serie 1 og et serie 2-hold.

I de seneste sæsoner har serie 1-holdet haft problemer, hvor man i flere omgange har flirtet med nedrykningspladserne. Måske derfor vurderede klubbens bestyrelse, at det var tid til at få en ny træner ind, så man sagde farvel til Amdi Augustsen, og forfremmede Umid Ghadimi fra andetholds til førsteholdstræner - en manøvre der tidligere er set med succesfulde udfald. Blandt andet i FC Barcelona, hvor en Pep Guardiola tog samme tur. Og hvorfor skal man nævne en af verdens bedste trænere i samme sætning som B73?

Det skal man fordi klubbens nye træner har en filosofi, der minder lidt om føromtalte Guardiolas.

- Vi kommer til at få et andet udtryk. Vi vil presse aggressivt, og så vi vil gerne have bolden så meget som muligt. Jeg går meget op i at have bolden meget, så jeg håber, at vi kan føre min plan ud i livet, siger den forfremmede B73-træner.

B73 forsøgte under forgængeren Amdi Augustsen også at spille noget attraktiv fodbold, men med svingende resultater til følge. Hvis Umid Ghadimi skal undgå en lignende skæbne skal han derfor lave om på nogle ting. Måske netop derfor har han været ude på det lokale transfermarked og hente frie spillere til klubben.

- Vi har fået en del nye spillere ind. Blandt andet får Kasper Hansen der blandt andet tidligere har spillet sjællandsserie i Brøndby, og så har vi fået Ismail Hidiroglu og Onur Bilgin tilbage til byen. De har begge tidligere spillet i SBI, og de ligner gode forstærkninger, siger Umid Ghadimi.

Det er ikke kun nye spillere, som træneren har stor tiltro til og glæder sig til at se i aktion.

- Vi har en spiller som Johan Malmberg, som jeg selv har haft på andetholdet. Han bliver spændende at følge, og så har vi stadig rutinerede kræfter som Nihat Carkaci og Simon Grube at trække på, så vi har en god blanding, siger han.

Det bliver ikke kun spillestilen, der har fået en omgang med den store forvandlingspensel. Det samme har hele tankegangen omkring seniorfodbolden i B73.

- Vi gør nu det, at alle seniorspillere træner sammen. Det er kun i forbindelse med kampene, at vi splitter det op. Det har vi valgt at gøre for at tilgodese fællesskabet, og det ser ud til at virke, siger B73-træneren.

Når det gælder afviklingen af hjemmekampe har man også fundet tilbage til nogle af de gamle dyder.

- Vi laver vores superlørdag, når vi har hjemmekampe. Det vil sige, at vi først har damerne, der spiller, så spiller andetholdet, mens førsteholdet slutter af. Det giver mulighed for, at man kan komme ud og bruge en hel lørdag i klubben og hygge sig med vennerne, mens man ser noget bold. Det skal gerne give noget liv og noget god stemning, siger Umid Ghadimi.

Med de mange nye positive vinde, der blæser over B73, er der også en optimisme at spore i målsætningen for den kommende sæson.

- Vi vil gerne spille med i toppen. Vi skal i hvert fald meget gerne længere væk fra nedrykningsstregen, end vi har været de seneste sæsoner, siger Umid Ghadimi.

I fredagens udgave af Sjællandske kan du læse meget mere optakt til serierækkerne, der indledes fredag. Her er der optakt til både danmarksserien, sjællandsserien og altså serie 1.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?