17. april 2021
Can Özkan (t.v.) kom ind i pausen og gjorde det til 2-0 for Næstved. Senere måtte han gå ud igen med en skade. Her fra kampen mod Frem. Foto: Jens Wollesen
Can Özkan (t.v.) kom ind i pausen og gjorde det til 2-0 for Næstved. Senere måtte han gå ud igen med en skade. Her fra kampen mod Frem. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sejr i sidste test

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sejr i sidste test
Sport Sjællandske - 06. marts 2021 kl. 15:50
Af John Ringstrøm

Næstved Boldklubs 2. divisionshold fik en sejr i sidste træningskamp, inden det går løs i forårspremieren om point mod lokalrivalerne fra Slagelse B&I søndag 14. marts.

arrow Læs også: Debat: Havnens masterplan og økonomianalysen

På en nogenlunde fin, sandet græsbane blev det hjemme 2-0 over Skovshoved.

Mileta Rajovic gjorde det til 1-0 med cirka otte minutter til pausen. Aleksa Todorovic brød et Skovshoved-opspil højt oppe på banen i højre side og lagde flot en flad bold ind til den store Næstved-angriber, der drejede bolden i mål.

Godt et kvarter efter pausen kom sydsjællænderne på 2-0 ved indskiftede Can Özkan. Denne gang var det fra venstre side, hvor Mileta Rajovic gik fremragende med i kombinationen med tyskeren, der sparkede den resolut i kassen.

Det var som nævnt sidste træningskamp inden turneringsstart, så Næstved-træner Pedro Hipolito eksperimenterede ikke så meget, som han har gjort tidligere på vinteren.

Hvis opstillingen mod Skovshoved står til troende betyder det en 3-5-2-opstilling med Nicklas Dannevang på mål, Lasse Nielsen, Jesper Christiansen og Kasper Mertz i bagkæden, Lucas Steen og Aleksa Todorovic som wingbacks, Edson, Abdoulie Njai og Ahmed Hassan på midten samt Mileta Rajovic og Christoffer Thrane i front.

I 2. halvleg kom blandt andre Can Özkan ind og gjorde en god figur, men han måtte gå ud igen senere med noget, der lignede en ankelskade. Også Alexander Schmitt døjer med en skade.

Der var ikke de helt store måltilbud ellers i opgøret, men både Dannevang og Viktor Anker i 2. halvleg måtte da ud i nogle én-til-én-dueller for at afværge en Skovshoved-scoring.

arrow Skudte skarver smager godt
06. marts 2021 kl. 08:02 Opdateret: kl. 17:47
arrow Varmekrig brudt ud i landsby: Oprørere vil ud af fjernvarmen
06. marts 2021 kl. 04:43 Opdateret: kl. 17:08
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?