12. november 2019
Vordingborg besejrede Haslev 6-1. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Vordingborg besejrede Haslev 6-1. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder fra Vordingborgs sejr over Haslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder fra Vordingborgs sejr over Haslev
Sport Sjællandske - 06. september 2019 kl. 21:28
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vordingborgs sjællandsseriehold gav debut til den mangeårige divisionsspiller Anders Nielsen, der kom ind fra bænken og scorede i sydsjællændernes 6-1-sejr over Haslev.

Efter en halv time så det på ingen måde ud til at blive en afklapsning af Haslev. Her var stillingen 0-0, og hjemmeholdet Vordingborg havde i den grad svært ved at dirke en solid Haslev-defensiv op. Morten Olsens barndomsklub spillede lettere apatisk og ustruktureret, mens Haslev omvendt ikke formåede at slå kapital af de omstillingsmuligheder, der bød sig.

Klasse fornægter sig sjældent, og det blev også tilfældet for Vordingborg, der i det lange løb viste sig at være en klasse eller to bedre end Haslev.

Det hører dog med til fortællingen fra kampen, at Haslev i den grad dummede sig i forbindelse med, at Nicolai Andreasen bragte Vordingborg foran. Et indlæg, der ved første øjekast syntes ufarligt fik af uransaglige årsager lov til at stryge ind til bagerste stolpe, hvor en helt fri Nicolai Andreasen ikke kunne undgå at bringe Vordingborg foran. Samme Andreasen var atter på pletten få minutter senere, da han fulgte op på et skud på overliggeren fra Thomas Hebo.

2-0 til Vordingborg var på ingen måde retvisende for spillet i løbet af de første 45 minutter. Til gengæld var der ikke meget at komme efter for Haslev i anden halvleg, da Flemming Larsens tropper blev udspillet af et Vordingborg-hold, der meget sigende for holdets aktuelle styrke kunne sætte rutinerede Anders Nielsen på banen efter en times spil.

Indtil for to måneder siden spillede Anders Nielsen 1. division i FC Roskilde, og den rutinerede venstreback lod sig ikke påvirke af, at han blev sendt i kamp på den centrale midtbane.

Som en anden feltmarskal gik Anders "Arne" Nielsen ind og tog taktstokken. Han gjorde det ikke sværere end nødvendigt, og selv de svære aktioner fik han til at se lette ud med rettidig omhu. Jo klasse fornægter sig som sagt sjældent.

Vordingborg tromlede videre, og med lynhurtige Michael Olsen som den helt store offensive profil scorede Vordingborg mål på samlebånd. Mikkel Bruun fik scoret på straffespark, inden Haslev fik reduceret på noget, der lignede et selvmål. Stadionspeakeren annoncerede Emil Hansen som målscorer, men det var lidt svært at afgøre i det tiltagende tusmørke.

Den hurtigste af Vordingborgs spillere, Michael Olsen, fik scoret to gange, inden Anders Nielsen lukkede og slukkede med en scoring til 6-1.

Kampens sidste målskytte var dog ikke videre imponeret over sin egen scoring.