25. oktober 2020
Aleksander Sokolovic havde en chance for at vinde kampen for Team FOG Næstved, da man mødte Bakken Bears, men han brændte sit skud for sejren, og så endte det med et nederlag på 79-80. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Aleksander Sokolovic havde en chance for at vinde kampen for Team FOG Næstved, da man mødte Bakken Bears, men han brændte sit skud for sejren, og så endte det med et nederlag på 79-80. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Team FOG missede gylden mulighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Team FOG missede gylden mulighed
Opdateret 02. februar 2020 kl. 20:48
Sport Sjællandske - 02. februar 2020 kl. 20:28
Af Simon Ydesen

Det gyngede og rungede, da Team FOG Næstved med 4,9 sekunder tilbage af kampen mod Bakken Bears havde chancen for at sikre sig en højest overraskende sejr. Ved stillingen 80-79 til Bakken Bears var der pludselig alle muligheder for en meget overraskende sejr til Team FOG Næstved, der har haft det meget svært mod topholdene i denne sæson.

arrow Læs også: Zarkos karriere begyndte i en baggård på Nørrebro

Team FOG Næstved formåede at spille sig helt tæt på en sejr, da man med cirka 10 sekunder tilbage af kampen fik reduceret til 79-80. Efterfølgende overså kampens dommertrio et klart forsøg på at trække en fejl fra Team FOG Næstved, så Bakken Bears endte med at smide bolden væk. Det gav en chance for et sidste skud for sejren, men Aleksander Sokolovic missede sit skud fra hjørnet.

De forsvarende mestre er i gang med en travl periode med mange europæiske kampe plus kampene i den danske liga, så fra Team FOG Næstveds side kunne man spekulere i at fange Bakken på en dag, hvor bjørnene ikke var helt oppe at ringe. Bakken Bears gik dog ikke i den bjørnefælde.

Efter en meget lige første periode trak gæsterne fra i andet quarter. Hjemmeholdet havde ganske enkelt for mange boldtab til for alvor at kunne følge med Bakken i den del af kampen. Da første halvdel af kampen var afviklet stod Team FOG Næstved noteret for 13 boldtab, mens Bakken blot havde mistet bolden seks gange. Den statistik havde utvivlsomt været medvirkende til en Bakken-føring på 44-33 ved kurvebyttet.

Team FOG Næstved-træner Arnel Dedic fik åbenlyst rettet nogle ting til i pausen. De sydsjællandske basketlejesoldater kom nemlig ud til tredje quarter og gjorde kampen til en tæt affære igen.

Faktisk var der flere angreb i tredje quarter, hvor Team FOG spillede sig frem til muligheden for at udligne. Hver gang glippede det, og da de angrebsmæssige problemer atter indfandt sig i sidste quarter trak Bakken afgørende fra. Det hører med til historien, at det på ingen måde var en velsmurt Bakken-motor, der trak fra på pointtavlen. Et stærkt Team FOG-forsvar fik i kampens slutning tvunget Bakken til at lave nogle sjældne fejl. I den sidste ende var det ikke helt nok til en sejr, men indsatsen bør alt andet lige skabe optimisme i Team FOG-lejren, hvor der ellers ikke har været meget at juble over i denne sæson.

arrow Tæt kamp om fjerdeplads
12. februar 2020 kl. 21:48 Opdateret: kl. 21:49
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?