19. oktober 2021
20spn PC Næstved-fodbold.

Næstveds tophold i 2. div får besøg af Middelfart. Der er  hjemmedebut til nummer 19 Ludvig Henriksen og målmand Mohammad Hassan

Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

20spn PC Næstved-fodbold. Næstveds tophold i 2. div får besøg af Middelfart. Der er hjemmedebut til nummer 19 Ludvig Henriksen og målmand Mohammad Hassan Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Hassan den tredje fik debut

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Se billeder: Hassan den tredje fik debut
Sport Sjællandske - 19. september 2021 kl. 21:13
Af John Ringstrøm

Der var debut til Mohammad Hassan i Næstveds mål, da 2. divisionsholdets søndag slog Middelfart med 4-0. Holdets normale førstevalg Nicklas Dannevang var ude med et par skadede fødder, men var dog efter kampen i omklædningsrummet for at juble med holdkammeraterne.

Mohammad Hassan er dermed den tredje bror i familien Hassan, der har repræsenteret Næstved Boldklub. I 2012 opnåede den ældste af brødrene, 31-årige Mustafa Hassan, 11 kampe i den grønne trøje, og mellemste bror Ahmed på 24 år har i nu 101 kampe været en af sydsjællændernes målfarligste angribere.

Lillebror Mohammad på bare 19 år er da også stolt af at følge i sine brødres fodspor. Og især at få debut i en kamp, hvorr Ahmed scorer det første mål.

- Det var en kæmpe forløsning. Vi har snakket et stykke tid nu, at han skulle score. Og at han så gør det i min debutkamp, er bare dejligt. Vi må hjem og fejre det med familien, siger Mohammad Hassan, der i det hele taget var glad efter en række kampe på sjællandsserieholdet.

- Det var fedt. Jeg har kæmpet for at få chancen. Desværre skete der det med »Danne«, men så er det bare med at gribe chancen. Jeg er lykkelig over brormand, Mileta og AB (Njai, red.) scorede, og vi spiller en god kamp. Vi er gode defensivt. Jeg tror, de kun har en farlig afslutning, som jeg bokser væk. En god holdpræstation, som gør, at jeg også gør det godt, siger »Mo«, der som andre naturligvis var glade for at se Dannevang gående og jublende med efter kampen.

Her blev der jublet til den helt store guldmedalje, så det var en lettere gennemblødt Ahmed Hassan, der kom ud til Deres udsendte og glædede sig på egne, holdets og lillebrors vegne.

- Det er en lille drøm, der går i opfyldelse. En fed oplevelse, som jeg håber bliver til flere. Vi har siden vi var små snakket om, at vi skulle spille sammen en dag. Han får så debut på en dag, hvor jeg får blomster for mine 100 kampe - det kunne ikke være bedre med clean sheet og kæmpe sejr, siger målscoreren til 1-0.

Mens Mohammad Hassan fik debut, fik ligeledes 19-årige Ludvig Henriksen sin hjemmebanedebut.

Henriksen fik rigtig debut i Aarhus Fremad, hvor han blev skiftet ind, men mod Middelfart startede han kampen på højreback i Sebastian Kroners karantænefravær.

- Det var lækkert og fedt. Det er noget andet, end jeg har været vant til. Det var første gang, jeg spillede foran sådan en kulisse. Der var lidt kriller, men kun på den gode måde. Det gav et ekstra boost, siger københavnerdrengen, der viste sig frem på »teenage-kanten« i højre, hvor 18-årige Julius Madsen lå foran ham til at starte med.

- Vi var voldsomme det første kvarter, hvor vi snildt kunne have ført 3-0. Det var fandme fedt. Det var en god måde at komme ind i kampen på. Middelfart havde måske lidt for meget respekt for os, men det siger vi tak for. De stillede sig langt ned, og det er på en måde dejligt for os, som er gode på bolden. Det løste vi meget godt. Vi har måske en sidste tredjedel af første halvleg, hvor vi begynder at forsvare for meget og ikke får sat de rigtige afleveringer sammen. Men i 2. halvleg står vi stærkt og lukker kampen, siger Ludvig Henriksen, der i Mark Kongstedt havde holdets helt store dynamo og igangsætter.

- Jeg synes generelt hele holdet spillede godt. Når vi spiller sådan sammen og yder en holdindsats, er det nemmere at se godt ud selv. Forsvaret gør deres for at holde dem fra chancer og offensiven kører bare på, forklarer Mark Kongstedt, som var med i rigtig meget offensivt og også havde næstsidste fod på 3-0-målet.

- Vi har generelt stor frihed under ansvar, som Bonde giver os. Vi har nogle regler, vi følger, og ud fra det, kan vi »fantasere« lidt. Vi kan få lov til at tænke selv og det gør mange af vores spillere gode, siger Kongstedt, der sammen med resten af holdet virker uovervindelige i denne sæson.

- Vi kan selvfølgelig godt tabe, for det er en stærk række. Men det er klart, lige nu har vi en masse selvtiilid og vi tror meget på tingene, og det skal vi tage med os. Og jo længere tid, vi kan holde den kørende, jo bedre. Man skal være 100 procent klar hver gang, for vi kan ikke leve på det, vi har gjort. Vi skal levere den samme indsats næste gang for at få tre point.

Rejser du til udlandet i år?