5. december 2020
Et meget godt billede på, hvor forskellige typer der drøner rundt i DEC-løbene. Her er Mikkel C. Johansen en af de forreste i sin Mercedes GTS-racer. Foto: Team Mikkel C.
Et meget godt billede på, hvor forskellige typer der drøner rundt i DEC-løbene. Her er Mikkel C. Johansen en af de forreste i sin Mercedes GTS-racer. Foto: Team Mikkel C.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Safetycar kostede pladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Safetycar kostede pladser
Sport Sjællandske - 15. september 2020 kl. 06:25
Af John Ringstrøm

Det kunne måske være blevet til mere, men to fjerdepladser på Padborg Park er Mikkel C. Johansen ganske godt tilfreds med efter omstændighederne.

Tredje afdeling af Danish Endurance Championship (DEC) skulle have været et »night event« på den sønderjyske bane, men uden tilskuere på grund af corona-restriktioner blev det kun til en aften-event med lys på for Slagelse-køreren og hans konkurrenter.

- Det gik okay, som man nu kan forvente. Vi blev ramt af lidt uheld med en safetycar, som måske kostede nogle placeringer, siger Mikkel C. Johansen.

Sammen med sin køre-makker, Jan Engelbrecht, kørte han to løb i den rappe Mercedes AMG GTS-racer.

Engelbrecht lagde ud den første halve time i første løb og kom afsted som nummer fire. Da han er kørt i pit, ryger en konkurrent af banen og safetycar'en bliver sat ind, da det er blevet Johansens tur.

- Vi mister en del placeringer på det, da jeg kommer ud igen, men vi ender som nummer fire halvanden omgang efter nummer tre, forklarer Mikkel C. Johansen.

I andet løb sker nøjagtigt det samme. En konkurrent af banen og safetycar på banen. hvilket betyder, at der ikke må overhales og feltet går lidt i stå.

- Vi ryger tilbage på en ottendeplads, men vi får lavet fire overhalinger mod slutningen og kommer igen ind på fjerdepladsen. Denne gang kun 15 sekunder efter Ferrari'en på tredjepladsen, siger Mikkel C. Johansen.

- Det er rimelig spændende at køre de løb her. Der sker noget. Også fordi der er så mange forskellige klasser på banen af gangen. Det er en form for hybridløb efter samme princip, som vi vil møde, når vi skal ud og køre internationalt, konstaterer Slagelse-køreren, der trods det timelange løb har masser af udfordringer.

- Det er en kunst at overhale de mere langsomt kørende klasser. Men vi ved jo også godt, at vi er lidt langsommere end de små, lette GT3-racere, siger Johansen.

Der resterer et løb i DEC-serien. Det køres finale 10. og 11. oktober på Padborg Park.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?