28. september 2020
Sebastian Hedemand og SHK har forlænget samarbejdet med et år Foto: Jørgen C. Jørgensen
Sebastian Hedemand og SHK har forlænget samarbejdet med et år Foto: Jørgen C. Jørgensen
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SHK forlænger med trænerteam

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SHK forlænger med trænerteam
Sport Sjællandske - 16. januar 2020 kl. 06:23
Af Simon Ydesen

Slagelse HKs 3. divisionskvinder klarer sig flot i denne sæson, og blandt andet derfor har klub og trænerteam fundet ud af at forlænge samarbejdet med et år. For cirka et år siden fyrede Slagelse HK sin daværende cheftræner for klubbens kvindehold. Jesper Øvad havde ikke leveret de ønskede sportslige resultater, og i hans sted trådte blandt andet Sebastian Hedemand. Fra denne sæson fik Hedemand overdraget det fulde ansvar for at udvikle Slagelses 3. divisionshold, der bevarede sin divisionsstatus på et slags afbud i sommerpausen. Man takkede ja til at blive i 3. division, og siden er det kun gået én vej for Slagelse HKs bedste kvindehold.

Derfor er det heller ikke den store overraskelse, at klub og trænerteam er blevet enige om at forlænge den aftale, der stod til udløb efter denne sæson. Det betyder, at Sebastian Hedemand fortsætter som cheftræner, og Ditte Thestrup fortsætter som assistenttræner.

- Det er gået sindssygt godt, og det har derfor været meget naturligt at forlænge. Jeg er meget glad for at træne holdet, og det virker som om, vi har mulighederne for at bygge videre på den fine udvikling, som spillerne har været inde i, så jeg er glad for, at vi har forlænget samarbejdet, siger Sebastian Hedemand.

Da Sebastian Hedemand i sin tid tog fat på trænergerningen i Slagelse HK var det med et ønske om at være med til at udvikle klubbens dame og pigeafdeling. Han ville bygge noget op, og det er en plan, som indtil videre skrider godt fremad.

- Vi har fortsat et meget ungt hold. Vi tog fire U18-spillere op på seniorholdet inden sæsonen, og der er nogle af dem, der faktisk også vil kunne spille U18 i næste sæson. Det er meget unge spillere, der alt andet lige bør blive endnu bedre, end de allerede er, siger Sebastian Hedemand.

Han har allerede forhørt sig lidt blandt den nuværende spillertrup med henblik på næste sæsons trupsammensætning.

- Indtil videre er der ingen, som har meldt ud om, at de stopper. Det bliver i hvert fald samme stamme, som vi kan køre videre med, og så ved vi jo aldrig, om der kommer nye spillere til, siger Sebastian Hedemand.

Den form for kontinuitet er netop hvad, Sebastian Hedemand ønsker sig for at fortsætte den videre udvikling.

- Ambitionen på længere sigt er, at vi skal være en fast del af 3. division. Vi skal ikke være et elevatorhold, og det tror jeg på, vi kan lykkes med ud fra det nuværende fundament med et ungt og meget spændende hold, siger Sebastian Hedemand.

Har debatten om sexisme taget overhånd?