21. januar 2021
Mike Mortensen var blandt Slagelses bedste spillere i efteråret, men han er ikke længere en del af planerne for fremtiden. Foto: Jens Wollesen
Mike Mortensen var blandt Slagelses bedste spillere i efteråret, men han er ikke længere en del af planerne for fremtiden. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SBI ophæver med forsvarsspillere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SBI ophæver med forsvarsspillere
Sport Sjællandske - 05. januar 2021 kl. 21:33
Af Simon Ydesen

Slagelse B&I siger farvel til et par af holdets rutinerede profiler, der har fået ophævet aftalerne med klubben.

Mike Mortensen og Christian Overby fortid i Slagelse. De to rutinerede divisionsspillere blev hentet til fra henholdsvis Hvidovre og HB Køge i sommerpausen med det klare formål at forstærke SBI-truppen.

Nu er det imidlertid slut for de to garvede forsvarsspillere, der har fået ophævet aftaler, der ellers løb i resten af sæsonen.

Det er ifølge bestyrelsesformand Michael Birkedal et resultat af en fælles forståelse mellem de forskellige parter.

- Vi har evalueret efteråret med den sportslige ledelse, og som jeg tidligere har givet udtryk for, så var det ikke et efterår, hvor vi lykkedes med alt det, som vi havde håbet. Vi lykkedes måske halvt så at sige. Derfor har vi også evalueret, hvad vi eventuelt kunne gøre, og her følte vi, at det her skridt var det rigtige, siger Michael Birkedal.

Det er mundet ud i, at Mike Mortensen og Christian Oveby har fået ophævet de respektive aftaler.

- Det er sket i fælles forståelse. Det har været i begge parters interesse at sige tak for denne gang, og det har været tilfældet med både Mike Mortensen og Christian Overby.

Michael Birkedal ønsker ikke at sige alt for meget om klubbens bevæggrunde for at ønske en afbrydelse af samarbejdet, men han medgiver, at efteråret ikke levede op til forventningerne.

- Der er nogle detaljer i forbindelse med ophævelserne, som jeg ikke ønsker at komme ind på, da det er en fælles forståelse mellem os og spillerne, men jeg kan sige så meget, at vi samlet set ikke var helt tilfredse med den måde, som efteråret forløb på, siger Michael Birkedal.

Mike Mortensen og Christian Overby kom til Slagelse i sommerpausen, hvor de så at sige var en del af en pakkeløsning med Martin Jensen, der forlængede sin aftale samt Rasmus Tangvig, der kom til fra Roskilde KFUM.

Martin Jensen har tidligere fortalt til Sjællandske, at han skulle have et møde med Slagelse om fremtiden. Sikkert også set i lyset af ønsket om at sige farvel til Mike Mortensen og Christian Overby. Hans fremtid er indtil videre uafklaret, og det samme gælder for Rasmus Tangvig, der ifølge Sjællandskes oplysninger har fået et udspil fra Slagelse, der ligger i tråd med Mike Mortensens og Christian Overbys.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?