30. november 2020
Mathias Holm skal i resten af efteråret tørne ud for Slagelse. Foto: Simon Ydesen
Mathias Holm skal i resten af efteråret tørne ud for Slagelse. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SBI henter tidligere Esbjerg-spiller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SBI henter tidligere Esbjerg-spiller
Sport Sjællandske - 19. oktober 2020 kl. 18:19
Af Simon Ydesen

Transfervinduet er for længst smækket i, men det betyder ikke, at den indgående trafik er stoppet i Slagelse, der har lavet en aftale med Mathias Holm, som betyder, at kantspilleren skal spille for den vestsjællandske 2. divisionsklub resten af året.

- Jeg glæder mig til at komme i gang med at spille igen. Jeg har haft lidt udfordringer det seneste år med først en brækket fod og siden corona-pausen, så nu ser jeg bare frem til at komme i gang med at træne og spille kampe igen, siger Mathias Holm, der kommer til Slagelse i fysisk fin forfatning. Det er bare kampminutterne, der skal i benene for at være i topform.

Mathias Holm er fra Næstved, hvor han også spillede en del år, inden turen gik til HB Køge og siden Esbjerg, hvor han var på kontrakt. Parterne blev dog enige om at stoppe samarbejdet tidliger på året, hvilket sendte Mathias Holm på klubjagt. Første stop på turen var Næstved, men nu er det endt med, at det bliver Slagelse, der får glæde af ham i første omgang.

- Nu har vi lavet en aftale for resten af efteråret, men hvis det går godt, kan det jo godt være, at det bliver en længere periode, jeg skal være her. Jeg har trænet med to gange, og førstehåndsindtrykket er fint. Det virker til at være et hold, der gerne vil spille mere fodbold langs jorden, og her føler jeg, at jeg passer godt ind. Jeg kan se, at Slagelse ikke er bange for at give unge spillere chancen, så jeg håber, at jeg kan få chancen her, siger Mathias Holm.

Sportschef Søren Andersen er også glad for tilgangen af Mathias Holm.

- Det er et rigtig fint supplement til vores trup. Han er højrebenet, har noget fart og har nogle spændende offensive kvaliteter, siger Søren Andersen.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?