21. januar 2020
Rasmus Brix Jensen og Morten Prüsse-Nielsen bidrog med hver to sejre, da Slagelse forsvarede førstepladsen i 3. division med en sikker sejr over Esbjerg. Foto: Claus Rasmussen
Rasmus Brix Jensen og Morten Prüsse-Nielsen bidrog med hver to sejre, da Slagelse forsvarede førstepladsen i 3. division med en sikker sejr over Esbjerg. Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rent bord i de rene doubler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rent bord i de rene doubler
Sport Sjællandske - 08. december 2019 kl. 20:18
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Inden weekendens spillerunde førte Slagelse Badminton Klub sin 3. divisionspulje med ét point ned til Kolding på andenpladsen, og det blev der ikke lavet om på.

Lørdag vandt både vestsjællænderne og sydjyderne med 10-3 over henholdsvis Esbjerg og Horsens, og dermed er det status quo i stillingen inden sidste spillerunde i grundspillet lørdag 11. januar.

Slagelses hjemmekamp mod Esbjerg var helt lige efter de fire første kampe, hvor begge hold vandt en tæt mixeddouble og også delte de to damesingler.

Da herresinglerne indtog banerne i Slagelse Hallen, trak værterne dog fra.

I sidste weekend spillede Frederik Fibiger med i Grand Prix-turneringen i Lillerød, hvor han tog sæt fra Mads Christophersen fra Dianalund, der er nummer 120 på verdensranglisten, og Slagelse-spillleren var da også helt suveræn, da han var tilbage mod sit sædvanlige niveau af modstandere.

Fibiger vandt sin 1. herresingle mod Martin Hessner Nielsen så klart som 21-13, 21-11, og i 2. herresingle var Morten Prüsse-Nielsen næsten lige så overbevisende og slog Rune Poulsen 21-17, 21-11.

Nikolaj Westrup fik også hevet en sejr hjem i 3. herresingle mod Henrik Nedergaard Christensen, mens Erik Olsen reducerede for Esbjerg med en sejr over Niclas Ravn i 4. herresingle.

I de afsluttende rene doubler kunne gæsterne dog ikke stille meget op.

Slagelse vandt de to damedoubler og alle tre herredoubler, og det var kun Sofie Fibiger og Laura Plambech i 2. damedouble, der tabte et sæt. I tredje sæt var Slagelse-parret dog aldrig presset og vandt 21-10 over Mette Bannerholt og Cici Pedersen.

Med sejren står Slagelse med fine chancen for at vinde grundspilspuljen. Det kræver bare at vestsjællænderne får lige så mange point ud af den sidste udekamp mod Varde, som Kolding får hjemme mod rækkens nummer tre fra Odense.