4. august 2020
Mikkel Bredskov er uforvarende blevet årsag til, at Herlufsholm på papiret har tabt pokalkampen til Ejby, selv om herlufsholmerne egentlig vandt 1-0. Her hopper Bredskov efter en scoring for Vordingborg i efteråret 2018 op på en anden tidligere Herlufsholm-profil Mikkel Bruun. Foto: Simon Ydesen
Mikkel Bredskov er uforvarende blevet årsag til, at Herlufsholm på papiret har tabt pokalkampen til Ejby, selv om herlufsholmerne egentlig vandt 1-0. Her hopper Bredskov efter en scoring for Vordingborg i efteråret 2018 op på en anden tidligere Herlufsholm-profil Mikkel Bruun. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pokal-exit på skrivebordet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pokal-exit på skrivebordet
Sport Sjællandske - 30. juni 2020 kl. 06:31
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var lagt op til et sjovt og interessant lokal-pokalopgør i tredje runde af DBU Sjællands pokalturnering tirsdag aften i Herlufsholm.

Her havde det lokale sjællandsseriehold trukket de sydlige lokalrivaler fra Vordingborg med blandt andre klubbens tidligere træner Jan Faber i spidsen for et helt bundt andre tidligere Herlufsholm-spillere.

Lokalrivaler er måske så meget sagt, for vordingborgenserne er som bekendt rykket op i danmarksserien, men det var alligevel en kamp, mange havde set frem til.

Det bliver dog ikke til noget, for trods en sejr på 2-1 ude over Ejby fra serie 3 i sidste uge, er Herlufsholm blevet taberdømt.

- Der er vist nogle, der ikke har kunne koncentrere sig om at udfylde et korrekt holdkort, lyder det en med en anelse bitterhed i stemmen fra Herlufsholms herreseniorformand Michael Helsinghoff.

Ejby lagde efter pokalnederlag protest over Herlufsholms brug af Mikkel Bredskov. Den unge offensivspiller, der op til indeværende sæson skiftede fra netop Vordingborg og tidligere har været ungdomsspiller i både Næstved og HB Køge, var tilsyneladende på banen, men ikke skrevet på holdkortet.

- Det må være en tanketorsk. Bredskov var spilleberettiget og vi har hans licens i orden. Man har åbenbart valgt at sætte ham ind uden at kommunikere ordentligt, siger Michael Helsinghoff med henvisning til trænerteamet Lars Frisch og Jonas Maldorf.

- Jeg blev ringet op af Ejby, som var blevet bekendt med, at Bredskov var på banen. Jeg ringede så til Lars Frisch og spurgte, om det var rigtigt, og det sagde han ja til, som var det det mest naturlige i verden. Men på spørgsmålet, om han var på holdkortet, var han mere tøvende. Så det tyder på, der er sket en dum fejl, mener seniorformanden.

Både Helsinghoff og resten af klubben havde ligesom Vordingborg set frem til et sjovt opgør i Herlufsholm tirsdag aften. Men Ejby fik medhold i protesten og nu skal holdet fra Køge-egnen i stedet have besøg af Vordingborg.

- Det kunne have været fedt at møde Vordingborg. Og sjovt for drengene at se, hvor de står i forhold til Fabers nyoprykkede danmarksseriehold, konstaterer Michael Helsinghoff, som nu må lade pokalturneringen ligge og i stedet se frem til en ny sæson i sjællandsserien efter en afbrudt coronakrise-sæson.

- Jeg tænker, at vi får en bøde af DBU Sjælland for vores fejl. Ingen tvivl. Men det får ikke yderligere konsekvenser. Jeg har lavet en redegørelse til DBU Sjælland og vi lægger os fladt ned. Vi har ikke bevidst prøvet at snyde nogen, påpeger Herlufsholm-lederen.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?