24. juni 2021
Andreas Faber (hvid trøje) header Herlufsholm foran mod Haslev FC, hvis målmand Matias Møller Hansen må se sig passeret. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Andreas Faber (hvid trøje) header Herlufsholm foran mod Haslev FC, hvis målmand Matias Møller Hansen må se sig passeret. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pointdeling i lokalopgør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pointdeling i lokalopgør
Sport Sjællandske - 01. juni 2021 kl. 21:57
Af John Ringstrøm

På en herlig juniaften i Haslev kom gæsterne fra Herlufsholm og tog det ene point med hjem i et opgør, begge hold var okay tilfredse med at dele.

- Vi har en halvleg hver. Vi kommer fortjent foran i 1. halvleg og skal vel nok score et mere, mens Haslev trykker os i bund i 2. halvleg, mener Herlufsholm-træner Mikkel Bruun, mens hans kollega hos hjemmeholdet Lennart Olsen selvfølgelig gerne havde set en sejr, men var tilfreds med udfaldet.

- Man vi altid gerne vinde fodboldkampe, men man skal heller ikke være naiv. Man behøver ikke altid være så utålmodig, så 1-1 var fint. Vi har godt momentum for tiden og har ikke tabt i fem kampe, siger Haslev-træneren.

Det var Andreas Faber, der pandede gæsterne foran på et godt frisparksindlæg fra Patrick Andersen, men Herlufsholm fik ikke lov at beholde føringen ret længe.

- Jeg har et urutineret hold, så i stedet for at tage det roligt, tog vi et hurtigt frispark, som blev taget fra os og så gik det den anden vej. Det er de små ting i fodbold, der afgør det, men lidt mere rutine her havde været godt, erkender Mikkel Bruun.

Det var Malte Køppen, der fik æren af at sparke Haslev tilbage i kampen på oplæg fra Daniel Stysiek, og mere fik de to hold ikke scoret i den kamp.

Der var heller ikke de helt store chancer i lokalopgøret, der blev hårdt for begge parter efter pausen.

- Det blev en hård fysisk kamp, og vi har spillet mange kampe på det seneste og vi fik roteret meget. Vi skal også allerede spille fredag igen, siger Lennart Olsen, der følte, at hans mandskab blev trukket ned i Herlufsholms tempo efter en ellers god start på kampen.

- Det er et svært hold at spille, da de spiller meget med lange afleveringer, siger Haslev-træneren.

- Vi var også trætte til sidst og manglede luft. Derfor kommer vi også til at spille meget på kontra. Men en som Niclas Thimgaard løber for to i dag. Drengene gjorde det godt, siger Mikkel Bruun, der stadig har et begrundet håb om at klare skærene i sjællandsserien.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?