20. oktober 2021
Ahmed Hassan blev før kampen hyldet for sine 100 kampe for Næstved. Det takkede han ved at score sit første sæsonmål i syvende minut. Foto: Per Christensen
Ahmed Hassan blev før kampen hyldet for sine 100 kampe for Næstved. Det takkede han ved at score sit første sæsonmål i syvende minut. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overfaldsfodbold fra start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overfaldsfodbold fra start
Sport Sjællandske - 19. september 2021 kl. 14:53
Af John Ringstrøm

Førerholdet i fodboldens 2. division, Næstved Boldklub, levede op til kæmpefavorit-værdigheden, da det hjemme på eget græs søndag besejrede Middelfart 4-0.

Men det var en kamp, der - hørt på stadion - gik fra toptempo over »middelfart« til tomgang. For så at skifte gear opad igen mod slutningen.

Sydsjællænderne kom ud af starthullerne som en greyhound, der var på jagt efter kaninen. Det var overfalds-fodbold fra første fløjt med iværtsatte angreb fra begge sider. Især Julius Madsen og Abdoulie Njai gav de fynske gæster kvaler med deres fikse førstegangs-afleveringer og snævre træk.

Allerede efter tre minutter var det dog Mark Kongstedt, der ikke fik ordentlig ram på et godt forarbejde af Julius Madsen, men fem minutter senere var der bonus.

24-årige Ahmed Hassan, der spillede sin kamp nummer 101 i den grønne trøje, fik bolden i straffesparksfeltet efter forrygende spil i venstre side af Mathias Høst og Kongstedt. Hassan tog et enkelt træk og sparkede bolden i mål med venstrebenet til sit første sæsonmål. Et længe ventet mål af sidste sæsons Næstved-topscorer.

Denne sæsons suveræne topscorer på holdet - og nu også rækkens - er Mileta Rajovic, der var på pletten to gange mod Middelfart. Første gang efter en halv times spil, hvor han var hurtigst over en ripost efter en fantastisk detalje af Ahmed Hassan. Rajovic fik prikket bolden afsted, hvor den fynske målmand lige fik viftet den ud igen. Men bolden blev dømt over mållinjen.

Rajovic kom på tavlen igen med 10 minutter tilbage med et knastørt hug til sit ottende sæsonmål og seks minutter før tid kom Njai også på tavlen, da han stod rigtigt på en ripost efter et forsøg fra indskiftede William Lenart.

I mellemtiden - altså fra 2. halvlegs begyndelse og frem til den tredje scoring - var der tomgang hos hjemmeholdet. Det blev alt for stillestående og passive i tanke og handling, men fynboerne, der endnu ikke har vundet i denne sæson, magtede ikke at passere Næstveds debuterende målmand Mohammad Hassan - lillebror til Ahmed. Heldigt for værterne og de 986 publikummer kom de tilbage i kontrol igen og satte tingene helt på plads i de sidste 10 minutter med de to scoringer.

Det var »de grønnes« sjette sejr af otte mulige. De har fem point ned til B93 og Hillerød, der begge har 15 point. Næstveds næste kamp er lørdag ude mod 2. divisions nummer fire, Thisted FC.

Rejser du til udlandet i år?