27. november 2020
Slagelses kun 18-årige Mathias Westrup fandt gode løsninger, da NFH forsøgte sig med offensivt forsvar efter pausen. Foto: Claus Rasmussen
Slagelses kun 18-årige Mathias Westrup fandt gode løsninger, da NFH forsøgte sig med offensivt forsvar efter pausen. Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oprykker holder coronapause som ubesejret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oprykker holder coronapause som ubesejret
Sport Sjællandske - 25. oktober 2020 kl. 15:34
Af Claus Rasmussen

Mange oprykkere har det svært i en ny række, men det kan man ikke ligefrem sige om Slagelses håndboldherrer i 3. division.

Lørdag eftermiddag vandt vestsjællænderne 25-24 i Nykøbing Falster, og den knebne sejr over NFH var sæsonens femte sejr af lige så mange mulige.

Så der er ikke noget at sige til, at Slagelses træner Per Sabroe ærger sig over coronapausen. Den træder i kraft fra mandag på grund af regeringens seneste stramninger, som gør det umuligt at afvikle kampe.

- Det er da pisse irriterende. Men håndbolden er jo lille i forhold til problemerne for resten af samfundet. Så hvis man må lukke ned, så må man lukke ned. Vi ligger et sted midt mellem elite og bredde, og det er trods alt vigtigere for spillerne, at de har deres job og kan passe deres uddannelse, end om vi får to point i weekenden, siger Per Sabroe.

- Men vi er glade for de point, vi har fået indtil nu. Det gør det lettere at gå ind til den første coronapause. Humøret er højt, folk har det godt og de vil gerne ud og træne - nu skal vi bare finde ud af hvordan. Vi skal have delt hallen op med nogle net og kegler, så vi kan træne i grupper. Så nu skal vi vise vores kreativitet.

Det var dog ikke kreativiteten, der skaffede Slagelse to point mod NFH. Men snarere tålmodigheden.

- De har en stor fireblok i forsvaret, der tager godt fra og dækker godt op. Deres træner sagde bagefter, at vi spillede klogt - men det var nok mest fordi, vi ikke kunne komme igennem..., siger Per Sabroe med et grin.

- NFH spillede det flottest håndbold og lavede de bedste mål, men vi lavede færrest fejl og var gode til at fordele ressourcerne.

Slagelse førte 11-9 ved pausen og havde adskillige chancer for at komme foran med både tre og fire mål. Det lykkedes dog ikke, og 30 sekunder før tid reducerde værterne til 24-25.

Rigtigt spændende blev det dog ikke, for trods undertal formåede Slagelse at holde bolden tiden ud, og så kunne vestsjællænderne ellers brøle sejrssang i omklædningsrummet for femte gang.

- Christian Christiansen stod en god kamp i målet, og Mathias Thomsen spillede sig virkelig op og var fremragende i anden halvleg. Der er forskel på mål, og han scorede, når vi havde brug for det, siger Per Sabroe.

Mathias Thomsen blev sit holds topscorer med otte mål, og Jakob Thorup Holme Jensen scorede syv, men også 18-årige Mathias Westrup markerede sig flot med tre scoringer.

- Han kom ind og trak nogle udvisninger og scorede nogle mål, da NFH gik frem i to mandsopdækninger i anden halvleg. I det hele taget var vi klar til at løse deres omstillinger uden at gå i panik, siger Per Sabroe.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?