8. december 2019
Luis Fernando var én af Næstveds bedre spillere mod Kolding, men ændre på gæsternes sejr på 2-0 kunne han ikke. Foto: Simon Ydesen
Luis Fernando var én af Næstveds bedre spillere mod Kolding, men ændre på gæsternes sejr på 2-0 kunne han ikke. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny skuffelse til Næstved Boldklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny skuffelse til Næstved Boldklub
Opdateret 04. august 2019 kl. 17:51
Sport Sjællandske - 04. august 2019 kl. 15:32
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var store forventning til Næstveds første hjemmekamp i fodboldens 1. division efter premierenederlaget ude mod Skive.

Men de grønklædte spillere kunne ikke leve op til dem, da den anden oprykker i skikkelse af Kolding IF gæstede Sydsjælland.

Foran 1.541 tilskuere vandt de jyske oprykkere med 2-0.

Værterne startede rystende usikkert og gæsterne strøg igennem på kanterne efter behag. Især i Næstveds højre side hvorfra Koldings første mål blev sat op af Simon Smidt. Afleveringen ind foran mål endte hos Morten Hansen, der sparede den sikkert ind bag Næstved-keeper Lasse Mikkelsen.

Hjemmeholdet havde enkelte sporadiske forsøg, men helt farligt blev det ikke.

Til 2. halvleg ændrede Næstved system til 3-5-2, og det gav straks et overtag. Det blev faktisk helt godt, da brasilianske Luis Fernando steppede op og tog ansvar, og efter bare tre minutter burde Ahmed Hassan have passeret Jens Rinke i Kolding-målet.

Det skete dog ikke og trods gode tilløb lykkedes det aldrig sydsjællænderne at komme på tavlen, der i øvrigt var ramt af strømsvigt.

I stedet lukkede gæsterne kampen med et lille kvarter igen, da indskiftede Jeppe Hansen pludselig stod fri i feltet og gjorde det til 2-0.

To kampe og nul point er det ringe udbytte for »de grønne«, der endnu ikke ser ud til at være tømret sammen som en enhed.