30. marts 2020
Der var comeback til Frederik Paaske, der har været ude med en skade siden før jul. Foto: Per Christensen
Der var comeback til Frederik Paaske, der har været ude med en skade siden før jul. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nederlag kan også være positive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nederlag kan også være positive
Sport Sjællandske - 23. februar 2020 kl. 21:25
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dalby er efterhånden blevet immun overfor den skuffelse, der følger med et nederlag, og i kampen mod topholdet SUS Nyborg var der ligefrem stor tilfredshed trods et nederlag på 32-22.

Det har ikke været nogen nem sæson for de stakkels Dalby-spillere, der uge efter uge er løbet ind i et nederlag. Faktisk er man med denne rundes nederlag oppe på 17 af slagsen i ligeså mange kampe i denne sæson.

Det skal dog ikke gå ud over humøret, og i den evindelige modgang gælder det om at finde de små lyspunkter. Således også efter det forventede nederlag til rækkens tophold SUS Nyborg.

- Vi spillede en rigtig fin kamp, og havde vi præsteret på det her niveau mod nogle af de andre hold, så havde vi også fået point der. Nu er SUS bare så god, at det ikke rakte mod et tophold, konstaterer Dalbys assisterende træner Per Rasmussen.

Faktisk så det godt ud langt hen ad vejen i første halvleg. Efter at være kommet bagud med fire mål fik Dalby lukket hullet efter 23 minutters spil. Her var stillingen 13-13.

- Det var en overraskende god præstation. Særligt vores første halvleg er noget af det bedste, vi har spillet i denne sæson. Desværre havde SUS en rigtig dygtig stregspiller, og han scorede tre mål på stribe, så vi var bagud med 19-14 ved pausen, siger Per Rasmussen.

I anden halvleg forsøgte Dalby at hænge på, men det endte alligevel med endnu en halvlegssejr på fem mål til de fynske gæster.

- Vi var nok i gennemsnit 10-15 kilo lettere end dem, og man skal huske på, at vores gennemsnitsalder er meget lav, så at vi kan levere så godt mod et tophold er i sig selv meget positivt. Det er noget, som vi skal holde fast i, og vi håber naturligvis på, at vi kan få en sejr, inden sæsonen slutter, siger Per Rasmussen.

Han er ligesom alle andre i klubben også begyndt at kigge frem mod næste sæson, hvor den står på 3. division.

- Der skal vi nok være klar. Det er der ingen tvivl om. Jeg hæfter mig ved, at stemningen i truppen fortsat er god trods den megen modgang. Det skal spillerne have stor ros for. Der er godt humør og tro på tingene, så vi tror stadig på, at vi kan få en sejr i denne sæson, siger Per Rasmussen, der særligt glæder sig over, at der var comeback Frederik Paaske, der har været skadet i et par måneder.