
Herlufsholms fodboldkvinder i 1. divisions oprykningsgruppe måtte indkassere et nederlag i årets første turneringskamp.
Hjemme på kunstbanen i Næstved tabte de 2-3 til fynske Næsby, der førte hele 3-0 ved pausen.
Sydsjællænderne fik ny tro på tingene et kvarters tid efter pausen med en reducering af Katrine Krag-Andersen, der ellers havde været impliceret i to af Næsbys mål i 1. halvleg. Og håbet fik endnu mere næring på et mål mere af Julia Hjørlunde Hansen med et kvarters tid igen.
Det blev dog ved de to Herlufsholm-scoringer og så måtte debuterende træner Jeppe Tengbjerg lide et nederlag i sæsonåbneren.
Herlufsholm er stadig på andenpladsen i oprykningsgruppen efter Sundby, der spillede 2-2 med B93. Næsby kom også nærmere de to oprykningspladser med sejren i Næstved, så der er lagt op til en gyser i de to sidste spillerunder om, hvilke to hold der skal op i kvalifikationsrækken.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her