17. september 2019
Kristoffer Munksgaard med en chance. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Kristoffer Munksgaard med en chance. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstveds matchvinder: Tre point er vigtigst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstveds matchvinder: Tre point er vigtigst
Sport Sjællandske - 08. september 2019 kl. 21:33
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er en verden til forskel på ét point og tre i en tæt 1. division og derfor var glæden hos Næstved-anfører Kristoffer Munksgaard og hans holdkammerater naturligvis enorm stor, da han lige havde sikret det sydsjællandske fodboldhold en sejr på 1-0 mod FC Roskilde.

- Det lignede langt hen af vejen en 0-0-kamp og en rodet forestilling, hvor vi aldrig rigtigt fik sat vores spil, men det er jo pisse-ligemeget, når vi står med tre point, lød det fra Munksgaard.

Næstved-målmand Mikkel Bruhn er én af årsagerne til, at der er ved at blive lukket af i »de grønnes« ende.

Holdkammerat Andreas Moos spillede en uvant plads på højrekanten, da debutant Daniel Thøgersen var valgt på venstre back.

- Jeg har nok prøvet det i en enkelt kamp i AB-tiden. Det gik egentlig okay, kom det fra Moos, der som mange andre havde indstillet sig på en nullert.

- Vi spiller ikke vores bedste kamp, for vi er for dårlige til at holde i bolden, når vi får den, og laver dumme fejl, men så er det jo meget godt at få tre point, sagde han med et smil.

Næstveds debutant, Daniel Thøgersen, humpede ud med cirka 10 minutter igen og kunne fra bænken se, sit nye hold hive sejren hjem.

- Jeg havde et par tacklinger med Lee Rochester, hvor jeg blev stemplet over foden. Jeg kunne ikke spille videre, sagde den 19-årige tidligere AGF'er, der ellers fik vist god styrke i nærkampene.

- Der er mange nærkampe. Nu har jeg spillet fire superligakampe her i efteråret, hvor det går lidt hurtigere. Der er ikke lige så mange nærkampe og tacklinger, men det er højt niveau her og man skal op på dupperne for at følge med. Man skal lige omstille sig, sagde Aarhus-drengen.