29. juli 2021
Christoffer Bring ser frem til et par ugers sommerferie. Foto: England Golf
Christoffer Bring ser frem til et par ugers sommerferie. Foto: England Golf
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstveds major-debutant missede cuttet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstveds major-debutant missede cuttet
Sport Sjællandske - 16. juli 2021 kl. 22:17

Christoffer Bring fra Næstved Golfklub sluttede fredag fem slag over par, hvorfor sydsjællænderen dermed missede cuttet til weekendens finale- runder. Major-deltagelse har dog været en stor og lærerig oplevelse, fortæller han.

Det har været en forrygende periode for den nykårede europamester for amatører, Christoffer Bring, der dog lørdag måtte sande, at han ikke endte blandt de 70 spillere, der gik videre til weekendens finalerunder på Royal St George's Golf Club.

Allerede klokken 7.46 dansk tid fredag begav Christoffer Bring sig ud på sin anden runde på de udfordrende 18 huller i det sydøstlige England. På trods af en birdie på sidste hul, endte Bring fem slag over par.

Som dagen gik, stod det klart, at det ikke var tilstrækkeligt til en plads i finalerunderne.

- Jeg kæmpede med pointene idag, men lærte en masse, føler jeg. Rent golfmæssigt er den her turnering derfor ikke noget, jeg er specielt tilfreds med, hvis man kigger på scoren, for jeg ved, at jeg kan spille bedre, lyder det fra den 22-årige europamester fra Næstved Golfklub.

Turneringen i England var en af de fire såkaldte majors - golfsportens fire vigtigste turneringer.

Det var derfor heller ikke så mærkeligt, at nerverne måske spillede sydsjællænderen et puds, når han de de sidste par dage har skulle konkurrere mod hele den professionelle verdenselite og syv andre amatører.

- Jeg har helt klart været lidt påvirket af oplevelsen af at spille en major. Det er en speciel følelse, at lægge den på tee inden de første huller. Man skal lige tage en ekstra vejrtrækning i forhold til, hvad jeg er vant til, lyder det fra Bring.

Sydsjællænderen ser nu frem til lidt sommerferie efter den seneste tids hårde program og den store oplevelse i England.

- Alt i alt har det været en sindssygt fed uge og turnering at være med til. Men jeg må også indrømme, jeg er er ved at være lidt træt efter at have spillet rigtig meget den sidste periode. Så det bliver også godt at komme hjem og hvile lidt, siger den 22-årige golfspiller.

Christoffer Bring er tilbage i Danmark søndag, hvor han derefter har planlagt et par ugers fri fra turneringsgolf og med kun let træning. I løbet af august går det igen løs for Næstveds golfstjerneskud, men hvilke turneringer han kommer til at deltage i, ved han endnu ikke.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?