13. november 2019
Næstved og Daniel Thøgersen måtte rejse hjem fra Viborg med et nederlag på 1-2. Foto: Kenn Thomsen
Næstved og Daniel Thøgersen måtte rejse hjem fra Viborg med et nederlag på 1-2. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved sled forgæves

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved sled forgæves
Sport Sjællandske - 08. november 2019 kl. 19:57
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Heller ikke i efterårets tredje møde mellem Næstved og Viborg lykkes det Næstved at vinde. Denne gang blev det til et nederlag på 1-2 i Viborg.

Mens tågen ikke for alvor kunne beslutte sig for, om den skulle sænke sig over Viborg Stadion, sænkede der sig til gengæld en anden slags vejrfænomen over Næstveds 1. divisionshold.

Der tegner sig nemlig en silhuet af sorte skyer over de grønnes videre skæbne i 1. division.

Selv ikke en langt hen ad vejen god præstation mod Viborg var i stand til at kaste point af sig, og dermed er Næstved stadig fanget under nedrykningsstregen

Den pointmæssige situation er som sådan ikke nogen katastrofe, men den manglende evne til at få meget ud af lidt, er ikke længere til stede hos Næstved, som den ellers var i sidste sæson.

Næstved havde Mikkel Bruhn tilbage fra karantæne, og det var meget belejligt, for han kunne mod Viborg præstere sin anden pragtkamp mod de grønne på to uger. Da de to hold mødtes til den meget omdiskuterede omkamp i Næstved var han flyvende. Det samme var han periodevis i fredagens udekamp.

Der var nemlig chancer nok til hjemmeholdet. Viborg formåede ligesom i de to foregående kampe mellem de to klubber, at lægge et pænt pres på Næstved, og det kastede flere store chancer af sig. Da de to hold mødtes for to uger siden, var Næstved en meget sjælden gæst på Viborgs banehalvdel. Dels fordi det var en del af et taktisk oplæg at stå kompakt, og dels blev et rødt kort til Joel Felix også afgørende for den kampudvikling.

Med den nylige kamp frisk i erindringen kunne man frygte for Næstveds skæbne i fredagens udekamp i domkirkebyen, men 11 mod 11 leverede Næstved en løfterig indsats, hvor man godt nok ikke fik sat mange angreb sammen, men dem der var, de var farlige.

Næstved havde atter valgt en formation, hvor Ivan Franjic og Kristoffer Munksgaard var foretrukket helt i front i en 4-4-2-formation.

Her lykkedes man nogenlunde med at holde Viborg fra fadet, men i enkelte sekvenser blev værterne farlige. Særligt indlæg skabte gentagne gange panik i Næstved-feltet. Her var Mikkel Bruhn som tidligere nævnt sit hold en værdifuld mand.

Mest af alt derfor kunne de to hold gå til pausen uden scoringer at forholde sig til.

Det billede ændrede sig kort efter pausen, da Jeff Mensah bragte Viborg foran.

Så indtraf noget meget sjældent, der også så ud til at overrumple Viborg lidt

Næstved fik nemlig udlignet efter et sjældent hjørnespark, der rent faktisk blev sparket ind i feltet. Næstved har haft for vane at bruge sine hjørnespark til at spille bolden rundt på kanten af feltet. Oftest er det løbet ud i sandet, men da bolden langt om længe fandt vej til feltet, var det effektivt.

Joel Felix fik udlignet, men uheldigvis for Næstved var udsigten til et overraskende point kort. Christian Sivebæk udnyttede nemlig løs opdækning i Næstved-feltet til at gøre det til 2-1. Næstved havde efterfølgende svært at mønstre et pres mod Viborg-målet, der kunne retfærdiggøre en udligning.