6. april 2020
Dennis Blaser var igen på pletten for Næstved. Han har scoret tre mål i tre træningskampe. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Dennis Blaser var igen på pletten for Næstved. Han har scoret tre mål i tre træningskampe. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved-sejr i sidste test

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved-sejr i sidste test
Opdateret 22. februar 2020 kl. 14:53
Sport Sjællandske - 22. februar 2020 kl. 14:31
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstveds 1. divisionshold besejrede FC Nordsjællands U19-hold i den sidste testkamp, før det går løs mod Kolding i forårspremieren.

Næstved-sejren kom til at lyde på 3-1 efter en kamp, hvor Luis Fernando, Dennis Blaser og Oliver Haurits scorede Næstveds mål, mens Gideon Mensah undervejs reducerede til 1-2 for FC Nordsjælland.

Der var tale om en kamp, hvor FC Nordsjællans drenge forsøgte at spille fodbold mod Næstveds mænd, der udviste større skarphed i afslutningsspillet. Luis Fernando scorede til 1-0 efter et hjørnespark, mens Dennis Blaser på et fint oplæg fra Ahmed Hassan gjorde det til 2-0 kort efter den første scoring.

Inden de to mål, der indtraf omkring den halve time, havde Næstved allerede haft et par store muligheder, mens FC Nordsjælland havde bolden mest uden at blive helt så farlig.

I anden halvleg skiftede Næstved lidt ud, men intensiteten forblev den samme. Særligt Stefan Vico og Ahmed Hassan var helt oppe at køre, og det endte med, at Ahmed Hassan blev præsenteret for sit andet gule kort og dermed et rødt kort. Samme vej kunne Stefan Vico også være røget, da han igen i denne kamp kom i infight med et par FC Nordsjælland-spillere.

Med lidt under et kvarter tilbage af kampen fik Gideon Mensah reduceret, men minuttet efter scorede Oliver Haurits for Næstved, da han var på pletten efter et hjørnespark.

Milenko Malovic måtte udgå med en skade få minutter før tid, og da Næstved ikke havde flere udskiftningsspillere, fuldførte de grønne kampen 10 mod 11. Det gav FCN-talenterne et overtag, som man dog ikke fik konverteret til mål.

Søndag skal FC Nordsjælland igen på besøg i lokalområdet. Denne gang gælder det en kamp mod Slagelses 2. divisionshold.