29. juli 2021
Næstveds nye trænerduo - Ulrik Balling og Peter Bonde - får lørdag set deres nye mandskab i kamp for første gang. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Næstveds nye trænerduo - Ulrik Balling og Peter Bonde - får lørdag set deres nye mandskab i kamp for første gang. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved og Slagelse spiller første testkampe i sommerheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved og Slagelse spiller første testkampe i sommerheden
Sport Sjællandske - 17. juli 2021 kl. 10:18
Af Andreas Lissau

Hvorimod cheftræner i Slagelse B&I, Zouher Abdullatif, i disse uger må klø sig lidt i nakken over sin trups beskaffenhed, så er der nok nærmere tale om »luksusproblemer« for Næstved Boldklubs nye cheftræner, Peter Bonde, inden han lørdag skal se sit mandskab i kamp for første gang.

For med mindre end fire uger til sæsonpremieren i 2. division, så er der rigeligt at tage fat på for Næstveds nye cheftræner Peter Bonde, der råder over en 27-mandsstor trup.

På trods af stor interesse for klubben blandt spillere og spilleragenter, så vil sydsjællændernes cheftræner - der nyder at være tilbage på klubbens fodboldanlæg - derfor nu rette sit fulde fokus på det nuværende spillermateriale.

- Det har været dejligt at komme på banen. Spillerne har trænet godt og hårdt. De har virket meget entusiastiske og træningsvillige, så det lover godt. Og det er en rigtig fin trup med en god blanding af unge og gamle, så jeg er meget tilfreds, siger Bonde og fortsætter:

- Vi er godt dækket ind efter, vi har fået et par spillere til den centrale midt, hvor vi var lidt sårbare.

Så selvom vi får utrolig mange henvendelser fra spillere og agenter lige nu, som gerne vil have en fod indenfor, så har vi ikke brug for flere spillere. Nu vil vi gerne bare fokusere og arbejde med dem, vi har, lyder det fra cheftræneren.

Træningskampen på hjemmebane mod Hillerød lørdag kl. 12.30 vil blive spillet over tre gange 45 minutter, så de to hold kan få bragt så mange som muligt i spil.

- Vi forsøger at fordele spilletiden ud mellem dem, som spiller samme position. Samtidig forsøger vi at få tre halvlege med nogenlunde jævnbyrdige hold, hvor der både er unge-, etablerede og nye spillere på banen i alle tre halvlege, så man får en reel mulighed for at vise sit værd, fortæller Bonde.

Foruden en kamp i Sydbank Pokalen ude mod Holbæk B&I 3 august. Så resterer der blot tre træningskampe for cheftræneren og assistent, Ulrik Balling, før det bliver alvor i sæsonåbneren lørdag 7. august på udebane mod Skive.

I lørdagens test bliver det derfor første og sidste gang, at hele truppen er med på holdkortet.

- I morgen er kortet blankt, og alle er med. Det bliver dog den eneste træningskamp, hvor det kommer til at se sådan ud. Til de sidste tre kampe vil vi udtage en "normal" kamptrup med 11 startere og 5-7 på bænken, hvor vi begynder at arbejde henimod Skive-kampen, som har topprioritet, fortæller den tidligere A-landsholdsassistent.

Slagelse B&I spiller også deres første testkamp lørdag, når de klokken 12.00 tager imod Dalum.

Hele ti spillere har forladt klubben i sommerpausen, imens kun to er kommet til. Det er derfor de helt modsatte udfordringer, Slagelse står midt i forud for deres tilværelse i 3. division.

Der har da derfor også været masser af prøvespillere forbi vestsjællænderne i ugens løb.

- De kommende træningskampe skal bestemt bruges på at finde nogle svar. Vi er udfordret lige nu på trupstørrelse og kvalitet, siger SBI-træner Zouher Abdullatif og fortsætter:

- Men jeg prøver at have is i maven. De stærkeste dyr i junglen skal spise først. Så jeg tror, der kommer til at ske nogle ting snart.

Slagelse B&I og Næstved Boldklub møder desuden hinanden i en træningskamp hos vestjællænderne på onsdag klokken 18.00.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?