29. oktober 2020
Shelove Achelus kan nu kalde sig Næstved-spiller, efter klubben har købt ham fri i Viborg. Foto: Simon Ydesen
Shelove Achelus kan nu kalde sig Næstved-spiller, efter klubben har købt ham fri i Viborg. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved køber kant i Viborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved køber kant i Viborg
Sport Sjællandske - 05. oktober 2020 kl. 15:00
Af Simon Ydesen

Næstveds sportschef Peter Dinesen er en travl mand på transfervinduets sidste dag. Næstved har nemlig meldt ud, at målet er at forstærke truppen med et par spillere, og nu er den første spiller i hus.

Der er tale om noget så sjældent som en decideret transfersum for Næstved, der har været på indkøb i Viborg, hvor man har købt den 21-årige offensivspiller Shelove Achelus.

Efter et år i det midtjyske er han nu klar til at prøve kræfter med Næstved, hvor der givet venter ham en vigtig rolle.

- Han dækker begge kanter og kan også spille både 10er og helt fremme, så det er en alsidig offensiv spiller, der giver os nogle flere muligheder, siger Peter Dinesen til Sjællandske.

Den nye Næstved-spiller har fået tildelt nummer 10 - et nummer der forpligter. Måske ikke så meget på grund af forgængeren Lucas Surek, men i de senere år har folk som Mikkel Rygaard og Kristoffer Munksgaard båret netop det rygnummer. Der knytter sig da også store forventninger til Shelove Achelus.

- Han er bestemt også hurtig, men han kan også åbne et forsvar, der står dybt med andre kvaliteter. Derfor er han den perfekte tilføjelse til vores offensiv, hvor vi allerede har et våben som Njais fart. Nu får vi noget lidt andet at supplere det med, siger Peter Dinesen.

Den nye Næstved-spiller fik spilletid i 11 1. divisionskampe i sidste sæson, og det blev til et mål for Viborg. Nu ser han frem til at blive en del af Næstved.

- Jeg ved, at klubben går efter at rykke op, og det vil jeg gerne hjælpe dem med. Det er sådan set det vigtigste for mig. Hvis det lykkes for klubben at gøre det godt, forventer jeg også, at det kommer til at gå mig godt, så det hænger sammen, siger Shelove Achelus, der er inde omkring det haitiianske landshold. Han har ellers levet det meste af sit liv i USA, hvor han også fik sin fodboldopdragelse, inden turen gik til Frankrig og Ajaccio, hvor han prøvede kræfter med klubbens akademi, inden turen gik til Viborg for et år siden.

Her er det både blevet til kampe fra start og indhop fra bænken, men da der ikke var udsigt til ret meget spilletid for Shelove Achelus i denne sæson slog Næstved til.

- Det er en spiller vi tror meget på. Derfor har vi også købt ham ud af kontrakten med Viborg, siger Peter Dinesen.

Shelove Achelus har allerede lidt kendskab til Næstved Boldklub.Han husker særligt én bestemt Næstved-spiller fra de to klubbers seneste møde den 30. jnui. En kamp der endte 2-2.

- Jeg kan huske, at Ibrahim Laar steg til vejrs og headede bolden i mål. Det gjorde ret meget indtryk på mig, siger Shelove Achelus.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?