30. september 2020
Næstved leverede flot fight og fik 1-1 ude mod Vejle. Foto: Rasmus Terkelsen
gallery icon

Se billedserie

Næstved leverede flot fight og fik 1-1 ude mod Vejle. Foto: Rasmus Terkelsen
Foto: Rasmus Terkelsen/Terkelsen-Medier.dk rasmus@terkelsen-medier.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved-glæde over genåbnings-point

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved-glæde over genåbnings-point
Sport Sjællandske - 31. maj 2020 kl. 16:28
Af Simon Ydesen

Næstveds 1. divisionshold genåbnede fodboldsæsonen med et flot resultat, da man fik 1-1 ude mod topholdet Vejle.

Næstved lagde ud med stor energi og entusiasme, og det førte hurtigt til en række dødbolde, der blev farlige. Netop via en godt slået dødbold fra Mathias Kisum flugtede Andreas Heimer Næstved i front efter få minutters spil.

Føringen blev dog hurtigt elimineret, da Vejles Lucas Jensen udnyttede en foræring fra Næstved-forsvaret efter 10 minutters spil. Dårligt afstemt forsvarsspil og et mistimet indgreb fra Mikkel Bruhn resulterede i en udligning.

I kampens første halve time var det en meget lige forestilling, men mod første halvlegs slutning begyndte Vejle at tilspille sig et overtag og ikke mindst nogle store chancer. Særligt Lucas Jensen burde have scoret minimum én gang, men han brændte et par kæmpe muligheder. Kampbilledet fortsatte på samme måde efter pausen. Vejle havde et par kæmpe chancer og ramte blandt andet også stolpen, men mod kampens slutning fik Næstved bedre styr på spillet, og det tog brodden af Vejles offensiv.

Overordnet set efterlod Næstved-spillerne et positivt indtryk på det næsten mennesketomme stadion i den flotte Nørreskov.

Kan man holde fast i samme indstilling er der potentiale for flere point i de kommende kampe. Særligt Andreas Heimer og Ivan Franjic stod stærkt i billedet hos et Næstved-hold, der knyttede næverne, da kampen blev fløjtet af.

- Jeg er meget tilfreds med den indsats og indstilling, som spillerne lagde for dagen. De gik til den og kom ud med den energi, som jeg havde håbet på. Vi har et ungt løbestærkt hold, og det viste vi i dag mod rækkens bedste mandskab. Så naturligvis er jeg tilfreds, siger Næstved-træner Maximilian Dentz.

- Jeg ved godt, at vi skal have nogle sejre, men vi må også være realistiske, og et point her i Vejle er en fin indledning, siger Maximilian Dentz.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?