14. december 2019
Christian Enemark og Næstved sluttede 2019 med at tabe 0-1 hjemme mod Fremad Amager.
Christian Enemark og Næstved sluttede 2019 med at tabe 0-1 hjemme mod Fremad Amager.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved gik i sort da Fremad Amager så rødt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved gik i sort da Fremad Amager så rødt
Sport Sjællandske - 17. november 2019 kl. 15:48
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det blev et trist punktum på et ellers meget begivenhedsrigt 2019, som Næstved Boldklub gav de fremmødte tilskuere, da det blev til et 0-1-nederlag hjemme mod Fremad Amager.

Nederlaget er i sig selv slemt nok, da det betyder, at Næstved går på vinterpause med fem point op til Nykøbing FC på den rigtige side af nedrykningsstregen.

Hvad værre er, så spillede Næstved over en halvleg i overtal efter en udvisning til Fremad Amagers Reda Rebei, da han kort før pausen plantede en albue i ansigtet på Stefan Vico.

Overtallet gjorde imidlertid intet godt for Næstved, der havde meget svært ved at finde en vej gennem en solid Fremad Amager-defensiv.

Anden halvleg forløb derfor med et klart mønster. Næstved forsøgte at finde bare et lille hul i det amagerkanske panser, mens de kongeblå håbede på en sporadisk omstilling kunne udvikle sig til et eller andet.

Netop sådan en situation dannede cirka 10 minutter før tid grundlag for Fremad Amagers scoring. Lidt ud af ingenting blev bolden spillet ud på højrekanten, hvor Ivan Stanic slog et perfekt indlæg til Pierre Larsen, der viste den konsekvens og skarphed, som Næstved-spillerne så desperat søgte efter.

I kampens slutning fik Fremad Amager oven i købet chancen for at gøre det til 2-0, men Markus Bay brændte et straffespark, som Christian Enemark havde begået på Samson Iyede.

Spørgsmålet er, om Næstved også har Fernando De Argila som træner, når forårets kampe påbegyndes. Det er nemlig ret tydeligt, at noget skal der ske, hvis Næstved skal vende den nuværende udvikling, der peger i retning af 2. division.