1. juni 2020
Det traditionelle håndtryk lader sig ikke gøre i disse coronatider, men Næstveds direktør Peter Nielsen (t.h.) havde tænkt kreativt i forbindelse med offentliggørelsen af en ny sponsoraftale med Sydbank, der var repræsenteret ved områdedirektør Jesper Lund Wimmer. Foto: Simon Ydesen
Det traditionelle håndtryk lader sig ikke gøre i disse coronatider, men Næstveds direktør Peter Nielsen (t.h.) havde tænkt kreativt i forbindelse med offentliggørelsen af en ny sponsoraftale med Sydbank, der var repræsenteret ved områdedirektør Jesper Lund Wimmer. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved forlænger med hovedsponsor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved forlænger med hovedsponsor
Sport Sjællandske - 01. april 2020 kl. 20:05
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I flere sæsoner har Sydbank og Næstved Boldklub kørt et parløb, der har været en deltagelse værdig ved det københavnske seksdagsløb, og det stærke samarbejde fortsætter med samme styrke i den kommende sæson.

Sydbank vil således også være en af Næstved Boldklubs hovedsponsorer i sæsonen 2020/21 med option på yderligere en sæson. I en tid hvor mange professionelle sportshold frygter for sponsoropbakningen på den anden side af coronakrisen er det her en opsigtsvækkende, at Næstved Boldklub kan præsentere sådan en aftale, hvilket naturligvis får det store smil frem hos direktør Peter Nielsen.

- Jeg tror, at alle kan se, hvor vigtigt det er at have gode samarbejdspartnere, og vi vægter Sydbanks engagement højt. Jeg tror godt man kan sige, at det ikke ligefrem har været et stille år for os i Næstved Boldklub, og nu kommer så coronakrisen oven i. Set i lyset af det, er jeg glad for, at vi har fået forlænget aftalen med Sydbank. Det fortæller også, at der er meget godt i klubben, siger Peter Nielsen.

Næstveds direktør håber, at den nye aftale om et fortsat engagement fra Sydbanks side i det lokale fodboldflagskib kan være med til at vise vejen for andre af områdets virksomheder.

- Jeg håber, at den her aftale kan være en inspiration for andre. Det er forhåbentlig et tegn til andre om, at det kan give noget i disse tider at bakke op om os, og så vil vi prøve at betale tilbage på banen og i via vores netværk, siger Peter Nielsen.

Set fra Sydbanks side er der også et klart signal i forlængelsen af aftalen med Næstved Boldklub.

- Der er flere parametre for os. Et betydeligt sponsorat i Næstved Boldklub er med til at tydeliggøre Sydbanks lokale forankring og interesse i dette område. Det er den ene del. Det er også vigtigt for os i Sydbank, at vi har rigt idræts og kulturliv. Her er Næstved Boldklub en vigtig del af områdets idrætsliv, og det er også med til at gøre Næstved attraktiv som bosætningskommune, siger Jesper Lund Wimmer, der er områdedirektør i Sydbank.

Loyalitet og længerevarende relationer er en uddøende ting i moderne fodbold, men i tilfældet Næstved Boldklub og Sydbank er det en anden historie.

- Der er nogle historiske bånd, som vi ikke har lyst til at kappe. Vi er glade for samarbejdet med Næstved Boldklub og ikke mindst det netværk, man har i klubben, påpeger Jesper Lund Wimmer.

At forlængelsen kommer på plads netop i denne tid er ikke helt tilfældigt. Ligesom der er signalværdi i forlængelsen for Næstved Boldklub gør det samme sig gældende for Sydbank, der har vist stort lokalt engagement under den igangværende coronakrise.

- Corona tydeliggør mange ting, og den tydeliggør også Sydbanks rolle. Uanset corona eller ej, så er vi der også for vores kunder og lokalområde på en regnvejrsdag. Det er et vigtigt budskab at komme ud med netop nu, og der kommer også en dag efter corona, hvilket vi disponerer ud fra. Det er et vigtigt signal i disse tider, at vi kan være med til at understøtte fundamentet i Næstved Boldklub, siger Jesper Lund Wimmer.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?