10. december 2019
Hvidovre viste større skarphed end Næstved og vandt på den baggrund 3-1 over sydsjællænderne. Foto: Simon Ydesen
gallery icon

Se billedserie

Hvidovre viste større skarphed end Næstved og vandt på den baggrund 3-1 over sydsjællænderne. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved forlængede sit Hvidovre-kompleks

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved forlængede sit Hvidovre-kompleks
Sport Sjællandske - 05. oktober 2019 kl. 15:08
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man skal fortsat tilbage til foråret 2011 for at finde den seneste turneringssejr til Næstved over Hvidovre. Næstved havde mest af alt sig selv at takke for, at denne kamp endte med et 1-3-nederlag ude mod Hvidovre.

Der var blot spillet tre minutter, da gode gamle Kim Aabech flot flugtede bolden i nettet efter noget, der lignede uopmærksomt forsvarsspil fra Næstveds venstre forsvarsside. Det skal dog ikke tage noget fra Kim Aabechs scoring, for den var flot.

Resten af første halvleg stod der mere eller mindre Næstved på. Da de grønne først fik styr på spillet viste et stærkt skadesplaget Hvidovre-hold sig at være til at tale med.

Det skortede ikke på chancer til Næstved. Mateus Costa havde fået chancen fra start, og han var sammen med Ivan Franjic en evig kilde til uro i et meget vaklende Hvidvore-forsvar. Men skarpheden var desværre for de grønne ikke medbragt til kampen. Den havde hjemmeholdet til gengæld masser af.

Lirim Qamili scorede to gange på to minutter et kvarter inde i anden halvleg. Dermed virkede kampen mere eller mindre afgjort, men Kristoffer Munksgaard fik dog bragt lidt spænding tilbage i opgøret med en reducering.

Det tiltagende Næstved-pres kastede ikke flere scoringer af sig, selvom chancerne bestemt var til det. Efter en kæmpe fejl fra Mike Mortensen var Mark Kongstedt alene igennem. Han spillede uselvisk bolden på tværs til en uskarp Rafaelson, der helt ufatteligt formøblede den gyldne chance for at ryste Hvidvore med yderligere en reducering. Den kom aldrig, og derfor bytter de to hold plads i tabellen, hvor Hvidovre nu overhaler Næstved.