28. juli 2021
De to formænd Asbjørn Rylund og Christian Wennicke underskriver det historiske samarbejde imellem de to klubber. Foto: Mikael Christensen
De to formænd Asbjørn Rylund og Christian Wennicke underskriver det historiske samarbejde imellem de to klubber. Foto: Mikael Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved HG Kvindeelite er endelig en realitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved HG Kvindeelite er endelig en realitet
Sport Sjællandske - 16. juni 2021 kl. 07:00

Der har længe været kærlighed i luften mellem HG Fodbold og Næstved IF.

Efter en generalforsamling i HG Fodbold mandag aften blev flirten så til et forhold, da der med en enstemmig godkendelse blev givet grønt lys til samarbejdsaftalen, som dermed er blevet en realitet.

Byen kan fra 1. juli 2021 således - i et historisk samarbejde mellem de to fodboldklubber - præsentere et fælles kvindehold under navnet Næstved HG Kvindeelite.

Der var stor lettelse hos Steen Hansen, sportschef i Herlufsholm, da den sidste brik i puslespillet faldt på plads med HG-generalforsamlingens godkendelse.

- Det har indtil for ganske nylig ikke ligget i kortene, at der kunne etableres et samarbejde mellem de to klubber, og jeg må derfor indrømme, at jeg var lidt bange for, at nogen ville stemme imod. Så det er en stor lettelse endelig at se, det bliver effektueret. Jeg tror, det har været godt med en lang proces, hvor man kunne se, at det har fungeret i praksis, og det organisatorisk har, kunne lade sig gøre, lyder det fra Steen Hansen.

Med samarbejdet er der ifølge Steen Hansen grund til at håbe på, at man i fremtiden vil kunne se et Næstvedhold i landets bedste kvindelige række.

- Med samarbejdet kan vi nu melde ud, at vi har et ambitiøst eliteprojekt, hvor vi samtidig kommer til at spille fast på et rigtigt stadion med sponsorlounge og rullende reklamebander. Det er alt sammen noget, der vil gøre det mere attraktivt for sponsorer. Og det vil på sigt, også kunne have en positiv afsmittende effekt på de sportslige ambitioner, vurderer Steen Hansen.

Han understreger dog, at fokus i første omgang kommer til at være på, at optimere rammerne, så projektet kan komme godt for land i kommende sæson.

Hansen oplyser desuden, at holdet vil spille i Herlufsholms nuværende kamptøj året ud, hvorefter man vil genoverveje trøjedesignet.

Holdet kommer vil i næste sæson slå sine folder i den nye landsdækkende 1. division, som det nuværende HG-kvindehold har sikret sig oprykning til.

Inden den formaliserede overbygning er blevet en realitet, har Herlufsholms 1. divisionskvinder i foråret allerede smagt på den nye tilværelse, da de har spillet under de nye forhold i Næstved IF (NIF) og på Næstved Stadion.

Det er også her kvindeholdet tørner ud, når de på lørdag 19. juni spiller sæsonens sidste kamp mod Næsby på Tintshop Park.

Det kommende Næstved HG-hold ligger inden kampen placeret på førstepladsen med ét point ned til netop Næsby. Kampen bliver derfor et slag om rækkens førsteplads, hvor et uafgjort resultat således vil være nok for de hvidblusede.

Liss

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?